HC Andersen i nye klæder

1a har indsendt tre bidrag til konkurrence

Milla og Adelisas billede

1a har i foråret arbejdet i dansk med en remediering af H.C.Andersens ’Nattergalen’, og de deltager med tre bidrag (ud af 9) i konkurrencen, 'De eventyrlige lege' (H.C. Andersen Education), om at skabe den bedste remediering af eventyret.

De ni bidrag kan ses her på siden.

/Lisbeth Haulrig 

Klik her for at læse 'Nattergalens vise' og se billedet af kunstværket, som er et af de tre værker, som er indsendt til konkurrencen. 

EVENTYR: Fiskeren og nattergalen
Der var engang en fisker, som boede lige udenfor kejserens stad. En sen aften, da han som sædvanligt er ude at trække fiskegarnet op, hører han noget. En nattergal synger så smukt, at han ikke kan lade være med at blive stående og lytte. 
Men så huskede han, at han skulle skynde sig hjem med fiskene til familien og glemte alt om nattergalen. 
Næste aften sker det samme igen og han bliver igen stående og lytter. ”Herregud! Hvor er det dog kønt” siger han. Han bliver fortryllet af nattergalens sang og glemmer alt om tiden. Han kommer 3 timer for sent hjem. 
Konen var rasende, men han kunne ikke tænke på andet end nattergalen.
 ”Den sang, som en blid blæst på en vintermorgen” sagde fiskeren, men konen var ligeglad. Hun havde stået og lavet mad til hele familien, men fiskeren var ikke kommet hjem, så nu var det blevet koldt. Lige så lidt interesseret som konen var, lige så interesserede var de 7 børn. På 3. dagen tog fiskeren da sin kone og børnene med ud at fiske. 
De skulle høre nattergalen. 
Noget mærkeligt skete, fiskerne fangede ingen fisk. Han kunne se de rapsmarker, der plejede være gule, var helt forsvundne. Der var heller ingen bier, og blomsterne stod bøjede med nakken og visnede, og endda også frugterne var rådnet og faldet ned af træerne. 
Da det blev aften og de var klar til at høre nattergalens smukke sang, skete der ikke noget. 
”Hvor er nattergalen?” spurgte børnene. Men fiskeren vidste det ikke. 
Næste dag kommer kejserens bud til den lille landsby, hvor fiskeren bor med sin familie. Buddet fortæller, at alle i landsbyen skal komme op til kejserens palads for at høre den smukkeste sang, de nogensinde vil komme til at høre. 
”Det kan umuligt være lige så godt, som nattergalens yndefulde sang” tænker fiskeren.
Alligevel drager han afsted imod det mægtige kejserpalads med sin familie. Fiskeren kommer frem til paladset, hvor der står mennesker i lange rækker. Han kigger op imod paladsets balkon for at se, hvad der skulle være bedre end nattergalens sang. 
Han kan ikke se noget, men pludselig er det nogen, der bryder ud i den smukkeste sang, han nogensinde har hørt. 
”Det er nattergalen”, siger han til sine børn og peger op imod scenen. 
Mens han står og lytter til den smukkeste sang, opdager han, at der er noget som det ikke burde være. Han føler, at der mangler noget, og at nattergalen ikke er det rigtige sted til at synge sine smukkeste sange. 
Ak! Han forstår pludselig, hvorfor høsten er blevet dårlig, hvorfor fiskene er døde, og hvorfor blomsterne er visnet og frugterne er rådnet! De havde ikke hørt nattergalens sang! 
Fiskeren er fortvivlet! De savner alle nattergalen. Kejseren må sætte den fri, ladet den være i naturen hvor den hører hjemme! 
Da han er ude at fiske igen næste dag, er der stadig ingen fisk, og han tænker, at kejseren stadig holder nattergalen fanget. Fiskeren er modløs og trist, fordi han nu ikke kan brødføde sin familie. Frugterne er stadig døde og markerne er lige så tomme, som de var den forrige dag. 
Men så pludselig ser han en fisk hoppe op ud af vandet, han ser en blomst springe ud på marken, en ny frugt, der vokser frem på et træ.
 Hhvordan kan det lade sig gøre?” tænker han. 
”Er nattergalen kommet tilbage?” 
Han skynder sig over til træet, hvor han første gang hørte nattergalen. Og der hører han sangen igen, den smukkeste sang, han nogensinde har hørt. Nattergalen er kommet tilbage og naturen er blevet som sædvanlig igen. 
”Åh, jeg lover dig nattergal hvis du vil synge så smukt hver dag, så vil jeg for evigt beskytte dig” 
Fiskeren kunne mærke, at han igen følte sig hjemme her ved træet og han blev atter lykkelig. 
Samme aften drog hele familien ud og hørte nattergalens smukke aftensang. Fiskeren samlede sine børn om sig. 
”Pas på naturen, og bevar det som er der” sagde han stille til dem. 
Herefter levede fiskeren og hans familie og den lille nattergal lykkeligt til deres dages ende. 
Skrevet af Bjørn Wehrlin Petersen, Christopher Henriksen, Rasmus Brandt

Haikudigt af Otto, William, Emil. Indsendt til konkurrencen.
Bertil, Anton, Jonathan. Grafik.
Af Clara, Calina og Frederik
Maleri
HCA inspirerede smykker
Haikudigt af Lau, Sebastian, Daniel