Forrygende filmfestival
Popcorn og priser

En duft af popcorn fyldte det flot pyntede lokale A11/12 i torsdags, hvor de festklædte mediefagselevers årlige FILMFESTIVAL fandt sted.
Dommerne LN, RH og EH valgte følgende vindere:
- Skovens hemmelighed - bedste film
- Gaia - bedste skuespiller for sin medvirken i Bakketop
- 17 laks - bedste klip og bedste lyd
- Stalkerfilm - bedste manus
- Publikumsprisen blev delt mellem Skovens hemmelighed, Stalkerfilm og Kærlighed gør blind, der fik lige mange stemmer.
Tak for en underholdende aften!








Vinder af fotokonkurencen
Se de flotte studietursfotos

De tre kyndige fotodommere LA, LN, RH har voteret og udvalgt 1., 2. og 3. pladsen i årets studietursfotokonkurrence. Det var svært i år - der var virkelig mange gode! Kriterierne er følgende: man skal kunne se alle elever i billedet, og hvor de er henne. Det giver yderligere points for et smukt motiv og en lækker komposition og lys. SE ALLE DE FLOTTE FOTOS HER.



Festlig galla
Version 2023

FVGH holdt gallafest i lørdags - en gammel tradition som nu er blevet tilført lidt ændringer.
Aftenen startede med at alle afgangseleverne ankom i deres fineste outfit og gjorde klar til Les lanciers i hallen med forældre og andre pårørende som tilskuere.Derefter fulgte en festmiddag ved de flot pyntede borde i kantinen. Under middagen blev der overrakt awards og der var musikalske indslag. Senere ankom resten af skolens elever og der var fællesdans både Les lanciers og mere hårdtpumpede rytmer på dansegulvet.
En festlig aften på FVGH.









Det er myrer, der styrer
Velbekomme!

NOMA-myrer på FVGH...
Tirsdag aften var 15 seje elever på tværs af årgange samlet til masteclass om myrer. Aftenen startede med en kemisk og biologisk introduktion til myrer og de duftstoffer, feromoner, som myrer bruger i deres kommunikation.
Herefter hørte vi et spændende oplæg om myrer, deres fascinerende tilpasningsevne og det store økonomiske potentiale i at bruge myrer som biologisk bekæmpelse.
Der blev også mulighed for at smage på myrer, samme art, som NOMA serverer. Forskeren sluttede aftens fordrag af med sætningen "Det er myrer, der styrer"
SVO, Erwin og Stine takker for en hyggelig og nørdet aften.


2g-klasserne er på studietur
Postkort fra nær og fjern

2a er i Dublin, 2b i Athen, 2x i Rom, 2z i Manchester og 2y på rundrejse til Prag, Wien og München.
Her er nogle af de billeder, de har sendt hjem til os. Se mere på vores Facebook-side.





Stjerne for en aften
Der var mange stjerner den aften!

Der var ikke bare én - men mange stjerner den aften - fredag d. 14. april på FVGH. En gammel tradition blev genoplivet og et hårdtarbejdende Stjerne for en aften-udvalg havde sørget for at det hele gik som smurt. Flot arrangement! Vinderen af solistprisen blev Toni Chokolonely (Antonio 3z) og vinderen af bandprisen og publikumsprisen blev The Scoops (Marcus, Marius, Oscar 1b, Tobias 1y og Poppe 3y).
Stort tillykke til jer og tak til alle for at bakke op om et festligt arrangement. Vi gør det igen til næste år!
/LG












2p på Københavnertur
En dag på Vesterbros skyggeside, en tur gennem 'det moderne gennembrud' og sluttede ude i skoven med Doppler

2p og LG var på heldagsudflugt til København d. 12.april. Programmet var godt blandet.
Vi startede på Enghave Plads, hvor vi fik en rundvisning på Vesterbro med Martin fra Gadens stemmer. Han er tidligere stofmisbruger og hjemløs - og nu fortæller han sin ærlige og gribende historie, som gav os et indblik i samfundets skyggeside. Efter frokost besøgte vi Nationalmuseet, hvor vi fik en rundvisning med temaet ‘Det moderne gennembrud’, som vi har arbejdet med i dansk. Her blev klassen delt op i fire samfundsklasser: borgerskab, arbejder, gårdejer og daglejer med dertilhørende effekter, malerier og litteraturuddrag. Grupperne holdt oplæg på skift og var mega gode! Vi besøgte også de aktuelle udstillinger om penge og den om vikinger.
Derefter havde eleverne tid på egen hånd inden vi mødtes til fællesspisning og kortspil på en hyggelig café. Vi sluttede aftenen af med teaterforestillingen ‘Doppler’ som er baseret på en roman, klassen har læst.
En super god dag og aften med 2p.
/LG





Tyske spor i København
2g tyskholdene fandt tyske spor i København

Torsdag den 23. marts var vi på tysk ekskursion i København. Eleverne fik til opgave at finde tyske spor i biblioteker, kirker og butikker i indre by og dokumentere deres fund med fotos af tyske bøger, varer etc. som man kan købe i dag. Se bare nogle af de spændende bøger, de stødte på!
Herefter gik turen til Frihedsmuseet, hvor vi ville kaste et historisk blik på danskernes forhold til tyskerne i besættelsestiden. Den nye interaktive udstilling havde meget spændende at byde på og eleverne besvarede bl.a. spørgsmål om modstandsbevægelsen og kollaboratører undervejs. Oplevelserne i museet blev suppleret med en rundvisning i København, hvor guiden viste os alt fra de steder, hvor modstandsbevægelsen havde lavet sabotage eller havde været i konfrontation med stikkere til skudhuller i muren fra krigens tid, blandt andet ved Amalienborg, hvor tyske marine soldater havde forsøgt at trænge ind uden held. Vejret var med os store dele af tiden, og det blev en udbytterig dag for os alle.
/Målfrid & Lise








Flot præmie ved Historiske Dage
Tillykke til Hjalmar og Gabriel 2z

Gabriel Engell og Hjalmar Mylius Hjorth vandt 5000 kr.
2.z har i januar deltaget i historielærerforeningens historiekonkurrence: Historiske Dage.
I år var emnet fællesskaber, og i grupper har hele klassen udarbejdet et produkt, de har sendt til konkurrencen.
Der var mange forskellige produkter:
Et brætspil om fællesskab og feminisme
En podcastserie om fællesskab og alkohol gennem tiderne - og udfordringerne ved dette.
En podcast om fællesskab og ungdom
En hjemmeside om fællesskab og LGTBQ+
En video om det Tysk-romerske kejserrige og fællesskab på tværs af dette.
Har man lyst til at læse mere om opgaven, kan man følge dette link - klik her!
1. marts blev det afsløret at et af holdene fra FVGH havde vundet én af præmierne. Og i lørdags deltog hele klassen i Historiske dage, hvor det blev afsløret at Hjalmar og Gabriel har vundet præmien på 5000 kr. for bedste digitale produkt!
Vi klappede og hujede og fik fejret Gabriel og Hjalmars flotte bidrag.
/IB
Hjalmar og Gabriel fortæller her selv om deres oplevelse:
Vi har lavet en animationsvideo omkring det Tysk-Romerske rige. Til at starte med fortæller videoen om, hvordan riget kom til og om den efterfølgende historie. Derefter kommer der et segment, som sammenligner det Tysk-Romerske rige med det moderne fællesskab EU. Denne video blev lavet som et bidrag til Historielærerforeningens historiekonkurrence og udmundede i en prisoverrækkelse på Historiske Dage i København.
Vi fik en præmie for "Bedste Digitale Produkt", som bestod af 5.000 kr. sponsoreret af Praxis. Derudover fik vi en valgfri bog fra Aarhus Universitetsforlags serie '100 danmarkshistorier', og en gavepose med forskellige sager, fra termokopper til bolsjer. Ydermere blev vi inviteret med til EUStorys summit senere dette år i Prag, hvor vindere fra historiekonkurrencer i andre lande også deltager.
Dette har været en enormt fed oplevelse, men også en stor opgave, der krævede koncentration og vedholdenhed. Vi har arbejdet hårdt for at få gennemført vores video og afleverede den først i sidste øjeblik. På trods af dette nåede vi godt i mål og er tilfredse med vores opgave. Under forløbet har vi lært om en meget lang tidsperiode i det centrale Europa, som har givet os vigtig viden om, hvorfor Europa ser ud som det gør i dag.
Hvis man er interesseret i at se vores projekt kan man trykke ind på dette link.



Fantastisk forårskoncert & fernisering
Eleverne leverede flotte præstationer

Sjældent har vi haft et så stort og alsidigt program for årets forårskoncert, som I år. Fantastisk!
Programmet bød på:
- Fællessang: Den blå anemone/HE
- 1.g/mu-k Lyse nætter/Alberte
- 1.g/mu-j Grenade/Bruno Mars
- 1.g/mu-k When I was your man/Bruno Mars
- 1.g/mu-j Stå op gå ned/ArtigeArdit
- 1.g/mu-j Fade into you/Mazzy Star
- 1.g/mu-k Happier/Ed Sheeran
- 1.g/mu-k Teardrops/Womack & Womack
- 1.y Karoline & Sarah 1y: Im Wunderschönen Monat Mai/Schumann
- 1.y Sarah/klaversolo: Ungarnsk rapsodi no 3 i b af Franz Liszt
- Musik 2.g/2.HF: Let Me Entertain You
- Musik 2.g/2.HF: Papirklip
- Musik 2.g/2.HF: The Flood
- Musik 2.g/2.HF: Stand up
- Musik 2.g/2.HF: Rosanna
- Musik A, 3y: Everybody Wants To Rule The World (Tears for Fears)
- Musik A, 3y: Psycho Killer (Talking Heads)
- Effækt (band) Fly As Me
- SKÆNK (band) 3 numre + ekstranummer
Det hele kan ses eller genses på YT - klik lige her.









Morgensamling med fine, intense indslag
Musik og retorik

Morgensamlingen d. 14. marts 2023 indeholdt fine og intense indslag. Sarah Bering fra 1y spillede en Chopin-Nocturne som en lille reklame for Forårskoncerten på torsdag kl.19:30. Tre modige retorikelever trådte op på talerstolen og holdt taler om tre forskellige emner: Camilla 3y talte om stoffer, Filippa 2a talte om Roskilde Festival og Rasmus 2x kom med en opfordring til at tage til fester og arrangementer på FVGH. Læs mere om faget retorik lige her.
Godt gået alle sammen!



Postkort fra Frankrig
7 elever afsted på udvekslingstur

Nu er 7 franskelever fra 2.g taget afsted til Frankrig. - "De er glade", siger deres fransklærer Jonas.
Elever på FVGH med fransk på A-niveau har mulighed for at komme på en uges udvekslingstur på et fransk gymnasium i Le Muy, som vi har etableret et partnerskab og samarbejde med. På udvekslingsturen bor man hjemme hos en fransk skoleelev og følger dennes daglige hverdag i gymnasiet. Man får dermed styrket dit kendskab til fransk kultur og talt en masse fransk. Skolen ligger tæt på Nice og hedder Lycée du Val d'Argens.
"Vi har haft det sjovt, set middelalderbyen Saint Tropez og lavet fremlæggelse på fransk om vores uge her i Frankrig", fortæller de unge.
/JAC

Det spirer igen!
Et nyt hold forskerspirer er i gang

Så er årets nye forskerspiregruppe i gang! Der udveksles forskningsideer og alle fortæller om deres særlige forskningsområde. En herlig eftermiddag med fantastiske ideer og skarpe analyser!
/LA


Postkort fra Beitostølen, Norge
1.g står på ski i smukt vejr

Vi har nu haft 4 skønne skidage i Beitostølen med masser af sol. Så selvom det er koldt, nyder vi det norske vejr. Lørdag stod på en masse tekniktræning på skistadion, mens vi søndag bevægede os ud på forskellige små ture. Mandag stod den enten på længere fjeldtur eller vinterfriluftsliv. I dag tirsdag har vi dystet i skiskydning, lavet sneskulpturer og været i svømmehallen inden vi kører hjem i aften.
Skihold 2 starter på programmet i morgen og kan se frem til 4 skidage og sol senere på ugen.
Mange hilsner fra skilærerne og skihold 1






