Store dyste- og ryste-sammen dag for 1.årgangseleverne
Asserbo Slotsruin
Fredag var alle 1.årgangseleverne på tur til Asserbo Slotsruin. Der blev klassevis dystet i 3 discipliner: Posteløb, et selvlavet trofæ og ikke mindst tovtrækning.
På posteløbet kom eleverne gennem 7 poster, hvor de blev udfordret i bla. kreativitet, hukommelse, holdsang og fingermotorik. Ved bedømmelsen blev der lagt vægt på holdånd, samarbejde og det endelige produkt.
Afslutningsvis blev der budt på pølser til præmieoverraskelsen, hvor der i alle 3 dyster var tæt løb.
1p vandt posteløbet, G3 vandt ubesejret tovtrækningen og G5 vandt prisen for det flotte trofæ med ordene ”Symbolsk halskæde, hvor hver unik grankogle repræsenterede et klassemedlem. Også eleven som ikke var med på dagen”.
Tak til alle for en hyggelig og varm dag. Vi glæder os til at se jer samarbejde, præstere og være lige så motiveret, når vi mødes til undervisning igen!