Forholdsregler ved Corona-virus

Sådan forholder du dig med hensyn til Corona-virus:

Vigtig besked fra rektor: Har du, eller en i din husstand, været i et corona-område de sidste 14 dage?

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu – for at formindske udbredelse af coronavirus – at alle danskere bliver hjemme i to uger, hvis de, eller en i deres husstand, har været i Kina, Iran, dele af Sydkorea eller fire regioner i Norditalien (mere præcist regionerne Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto).

Dette gælder i særlig grad uddannelsesinstitutioner, hvor mange mennesker mødes hver dag.

Hvis du er hjemkommet tirsdag d.18. februar 2020 eller senere fra Kina, Sydkorea, Iran eller Norditalien, skal du ikke komme i skole i morgen, men i stedet give besked til skolen pr. telefon eller mail. Hvis du har symptomer skal du kontakte egen læge pr. telefon. Hvis du har tvivlsspørgsmål kan du kontakte hotline-nummer: 70200233.