Demokratiets festdag

Event på FVGH for samf-eleverne

På valgdagen havde samfundsfagslærerne arrangeret et hyggeligt og informativt event for at fejre valget. En sådan dag er noget helt særligt for samfundsfagsinteresserede.

Dagen startede med en lille festkage, sodavand og chips, mens der var tid til at hygge og snakke med hinanden. 


Herefter var der et spændende oplæg, med Marie Beier Petersen fra Voxmeter. Oplægget handlede generelt om det at lave en god meningsmåling – og hvordan man spotter den i medierne. Foredraget havde en række interaktive elementer, hvor eleverne svarede på et spørgeskema. Det gav eleverne en mulighed for at deltage og give deres mening til kende, da besvarelserne indgik live i oplægget. Vi så blandt andet på emner som musik, og selvfølgelig valget. Her så vi Voxmeters seneste meningsmåling og deres prognose for valgresultatet. Vi så også elevernes valg og sammenlignede det med meningsmålingen for hele landet. 

Vores kompetente oplægsholder var dygtig og helt på og engagerende. Som hun selv sagde: "Hvor er det fedt at skulle ud og fortælle om meningsmålinger på valgdagen, på jeres gymnasie – det glæder jeg mig til!"

Der var vildt fedt at mødes og være sammen på demokratiets festdag!

Samfundsfagslærerne /IB