Fodboldstævne i Roskilde

Torsdag i uge 39 var der fodboldstævne på Himmelev Gymnasium

Torsdag i uge 39 var drenge og pige fodboldholdet i kamp i Roskilde på Himmelev Gymnasium.

Drengene startede ud med at møde Herlev, hvor det blev til et knebent nederlag.

Næste kamp blev en sejr over Hvidovre.

Herefter ventede Nyborg, der var kørt fra Fyn om morgenen. Dette hold havde kvalitet og vi tabte med to pinde. De gik senere hen og vandt turneringen.

Mod Rødovre blev det uafgjort. Dagen sluttede med en flot sejr over Høje Taastrup.

Pigerne var også i ilden. De var solidariske med drengene og led nederlag mod Nyborg, der også på pigesiden endte med at vinde stævnet.

I sidste kamp ventede HTX Roskilde, der havde det svært mod pigernes offensiv, og endte med at tabe klart.

Alt i alt et fint stævne, med kampgejst, og godt humør over hele linjen.

På fodboldfolkets vegne

Sune

Synes godt om

Kommenter

Del