Klima - hvad kan vi selv gøre?

Lokalt klimatopmøde i Gjethuset

Borgmester Steffen Jensen roste elevernes engagement i klimaet

Frederiksværk Gymnasium var indbudt deltager i det lokale klimatopmøde: "Klima - hvad kan vi selv gøre?" i Gjethuset d. 1. april arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs. 
Her bidrog naturgeografielever fra 1a og 1y med at oplyse interesserede om diverse klimarelaterede problemstillinger samt deres bud på løsninger fra en bod, hvor plancher, grafer, rekvisitter (fx. blåbær fra Marokko og vindruer fra Indien) samt til formålet udarbejdede interviewspørgsmål, blev flittigt anvendt i diskussionerne.


Eleverne fik bl.a. en diskussion i boden med borgmester Steffen Jensen, som udtrykte stor begejstring for elevernes deltagelse og engagement. Generelt nød eleverne stor anerkendelse fra de besøgende samt de forskellige interesseorganisationer. Som et led i efterfølgende evaluering på gymnasiet, har eleverne arbejdet med interviewene/interviewspørgsmålene. Det kan i den forbindelse nævnes, at der blandt interviewpersonerne i alderen14-77 år og alle fra Halsnæsområdet er en stor interesse, men også holdninger til klimaproblemstillingerne, fx nævner en ung mand på 19 år, at det var naturgeografiundervisningen i gymnasiet, der gjorde, at han er blevet vegetar!
Eleverne selv har udrykt, at de synes, at forløbet har været meget spændende, hvor kombinationen af teori, udarbejdelse af bl.a. plancher og interview samt møde borgere i Gjethuset gik op i en højere enhed.   

/NHD