Årets musical aflyst

Corona har krævet endnu et offer...

For første gang i gymnasiets historie, bliver der i år ingen musicalforestilling. Det skulle ellers have været High School Musical og eleverne havde glædet sig. Det er simpelthen ikke forsvarligt indenfor de retningslinjer der er udstukket fra sundhedsministeriet i forbindelse med Corona-pandemien. Selvom smittetrykket i Halsnæs ikke er højt for tiden, kan det jo hurtigt vende. Det er ikke muligt at sikre afstand under prøverne i dans, sang og skuespil, og desuden blandes årgangene på kryds og tværs så et eventuelt Corona-udbrud, vil i værste fald ramme hele skolen og tvinge os til nedlukning.

Man kan håbe at pandemien er så meget under kontrol til næste år, at det bliver muligt at genoptage den stolte musicaltradition. Eleverne og musicallærerne er selvfølgelig kede af det, og de nuværende 3.g og 2.hf-elever som måtte have lyst, får helt ekstraordinært lov at gå til audition til næste år, selvom de til den tid er blevet studenter. Ligeledes er alle fester og en del aktiviteter på tværs af klasser aflyst pt.