Namaste
I dag kunne man høre indiske toner på gymnasiet
NAMASTE stod der på et stort banner på scenen.
I anledning af Mahatma Gandhis 150 års fødselsår, markerer den indiske ambassade året ved komme rundt i landet på besøg og fortælle om det moderne Indien. Da den indiske ambassadør var syg (Ajit Gupte) sendte han i stedet sin stedfortræder Mr. John H. Ruolngul, som holdt et foredrag om Gandhi og Indien for skolens engelsk-elever og efterfølgende svarede han på spørgsmål fra eleverne om alt fra arrangerede ægteskaber, politik til kultur og historie. Alle engelskelever gennemgår som en del af engelskundervsiningen Indiens historie som engelsk kronkoloni.
Mr. John fra den indiske ambassade og borgmester Steffen Jensen plantede et pæretræ udenfor skolens hovedindgang, som symbol på denne dag.
De to musikere der optrådte med klassisk indisk musik bor til daglig i Indien. De er far og søn. På indiske tablas (percussioninstrument) Pradip Kumar Sarkar (far) og på violin Shubham Sarkar (søn).
Det nok mest berømte citat fra Indiens ”far”, den politiske og åndelige leder Gandhi, som stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse, er måske ”Be the change you wish to see in the world”
/LG