Ultimate-holdet i kamp

Skolens Ultimate-hold var onsdag d. 28/9 til turnering

Frederiksværk Gymnasium og HF´s ULTIMATE-hold var onsdag i kamp. Starten var lidt svær, men holdet kæmpede sig op til en semifinale, som desværre blev tabt. Til gengæld vandt holdet dagens FAIR-PLAY-pris med udgangspunkt i den vurdering (Spirit Of The Game), der udføres efter hver kamp, hvor de to hold vurderer hinandens præstationer.

International piratdag

Hellige pirater/Pastafarians i kirken for det flyvende spaghetti-monster

I kirken for det flyvende spaghetti-monster i trosretningen 'Pastafarian', tror man på, at menneskeligheden udviklede sig fra Pirater. Derfor afholdes der årligt en international Pirat-dag og kirke-fædre samt -mødre er iført hellig pirat-dragt ved kirkelige handlinger (tror jeg nok). Når man har religion med Katrine Banke, bliver sådan noget naturligvis fejret (alle religioner er lige) og i dag havde ca halvdelen af 3y husket datoen. (KB/MK)

Fysik-kemi-lærere på tur

Skolens fysik- og kemi-lærere på inspirationstur

SVO, Thomas J, Per, David, Mads og Mikkel har været på en 3-dages inspirationstur.   Først fik vi en fin rundvisning på Stålvalseværket hjemme i Frederiksværk og så gik turen til Jylland, hvor vi besøgte cementfabrikken Ålborg Portland, Ålborg Universitet, Saltcentret i Mariager og Energimuseet i Tange.   Det var en udbytterig tur, hvor vi samtidig hyggede os kollegialt.   På billedet ses skolens helte på besøget på Ålborg Portland, hvor vi bl.a. så de lange og meget varme cement-ovne (rørene i baggrunden).  

Stålmænd og kvinder

Billeder fra Stålmanden i Frederiksværk søndag d. 4/9-2022

Stålmænd og kvinder

Stålmanden i Frederiksværk blev afholdt søndag d. 4/9-2022.

Stålkvinder og stålmænd

Søndag den 4. september var kulminationen på 3.g-ernes træningsprojekt i idræt. Den årlige triathlonstafet – stålsprinten – løb af stabelen. Der skulle svømmes 500 m i havnebassinet i Frederiksværk, cykles 25 m på Halsnæs og løbes 5 km i nærområdet til Frederiksværk 3.g eleverne har trænet siden afslutningen af 2.g, og deltagelsen er en del af deres træningsprojektforløb.

Der blev virkeligt gået til stålet. Der blev kæmpet og svedt og grinet og jublet til den store stålmedalje. Mange fik prøvet sådan et stort idrætsstævne for første gang, og også udfordret grænserne for kroppens formåen. FLOT KÆMPET ALLE SAMMEN !

Vi håber på at kunne være med næste år igen, så 2.g eleverne kan godt begynde træningen ….:-)

På idrætslærernes vegne /TJ

Temaeftermiddag på spansk

Seksualundervisning i Mexico og Colombia - på spansk

Mandag d. 5. september deltog alle 3.g spanskelever i en temaeftermiddag om seksualundervisning i Mexico og Colombia. Vi havde besøg af Salka, en dansker som har grundlagt organisationen Mi cuerpo/Min krop, som arbejder med seksualundervisning i Mexico og Colombia. Hun havde to af sine undervisere med; Nori fra Mexico og Shanon fra Colombia. De lavede sammen et meget interessant oplæg om blandt andet seksualitet, køn, samtykke og mandschauvinisme, som mundede ud i gode refleksioner og diskussioner. Og på trods af de svære problemstillinger foregik det meste på spansk! Eleverne kastede sig ud i det med krum hals og blev selv til tider overrasket over, hvor meget de faktisk kan forstå og udtrykke på spansk. Alt i alt en superspændende og lærerig eftermiddag.  

Studie_CS

Kan du spille op mod Astralis? Counter-strike-konkurrence med de fedeste præmier!

Kalder alle Counter-Strikere med Astralis-ambitioner!

Astralis Nexus og HK privat (fagforening for privatansatte HK´ere) er gået sammen i projektet Studie_CS som er en national esportsliga for unge på studiesteder. Derfor kan man nu tilmelde sig en CS-turnering med fede præmier, for de som kommer langt:

5+ spillere pr. hold, der kan sagtens tilmeldes flere hold pr. uddannelsesinstitution (I SKAL dog være indskrevet på samme uddannelsesinstitution). Det er gratis at deltage, der spilles Swiss i gruppespillet og der vil både være en efterårs- og forårsafdeling - begge med store finaledage i Astralis Nexus ved Tivoli.

Præmier:

Vinder af Studie_CS: Studie_CS-trofæ, 5x Omen-skærme & Bootcamp i Pro-rummet i Astralis Nexus

2. Plads: 5x Superligt-mus & en dag (10 timer) i VIP-rum i Astralis Nexus

3. Plads: TBA

4. Plads: TBA

5. Plads: 5x Logitach-headset

6. Plads: Logitech-keyboard

7. 5x Astralis Legacy Poly-sæt

8. 5x Musemåtter

Al træning, spil og finaler foregår i fritiden - MAN FÅR IKKE FRI TIL DELTAGELSE, men lyder det alligevel som noget for dig, så skal du henvende dig til Mads Pedersen (MP) i Lectio, sammen med min. 4 andre, så han kan indmelde holdene.

Så kom og vis, at Frederiksværk Gymnasium kan spille op mod Astralis!

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/astralis-og-hk-privat-gar-sammen-om-national-esportsliga-for-unge-pa-studiesteder?publisherId=13559524&releaseId=13656435&fbclid=IwAR0aYydXVyG1wHwljfLCP8BVrBrFveUFb8SyL7UVUeMDrFdSJUfACuRpZTg

Nikotin-stop-kursus ved Maiken fra rygekonsulenterne

Nikotin-stop-kursus hos Maiken fra Rygestopkonsulenterne starter op på tirsdag d. 13/9 kl. 14.

Der vil være the og kaffe samt boller på alle møder. 
Tilmelding sker på kontoret og optagelse på kurset bekræftes herefter af Maiken pr. SMS

Lærerne på skolebænken

Aktionslæring

Tirsdag eftermiddag blev et aktionslæringsforløb for lærerne skudt i gang. I forlængelse af tidligere afholdt kompetenceforløb i klasseledelse er formålet med aktionslæring som kompetenceudviklingsforløb at styrke det pædagogiske samarbejde undervisere imellem. Konsulent og supervisor Ulla Nedergaard er tovholder på projektet og vi glæder os anvende aktionslæring i vores undervisning.

Årets musical: Sister Act

Premiere d. 30. november. Forestillinger d. 1., 2., 3. december

Plakaten er tegnet af Helena Wegener Hou-Vangsaa 1y

Se de mange fotos på vores Facebook-side!

Følg musicalen på Instagram

Halløj i klosteret! Sister Act er en komedie der for en stor dels vedkommende udspiller sig på et nonnekloster i Philadelphia i slutningen af 1970’erne. Natklubsangeren Deloris bliver vidne til et mord, begået af hendes kæreste Curtis, hvorefter hun må søge tilflugt på et nonnekloster. Det bliver hurtigt klart, at Deloris’ baggrund ikke er helt på linje med det fromme klostermiljø og derefter bølger det frem og tilbage. Deloris’ musikalske baggrund er dog med til at sætte liv i det skrantende musikliv i klosteret - om end ikke alle er lige begejstrede for den nye stil Deloris introducerer.

Sister Act er baseret på filmen af samme navn (på dansk "Halløj i Klosteret") fra 1992 med Whoopi Goldberg i hovedrollen. Den blev adopteret som musical i 2006 med musik af Alan Menken og tekst af Glenn Slater. Musicalen havde premiere i Californien og har siden været opført på både Broadway og West End i London. Da den ikke har været opført i Danmark før, er der altså her tale om en DANMARKSPREMIERE.

Snyd ikke dig selv for den enestående mulighed det er at sætte en Danmarkspremiere op og blæse Sister Act ud over Halsnæs!

/Musicalteamet

Store dyste- og ryste-sammen dag for 1.årgangseleverne

Asserbo Slotsruin

Fredag var alle 1.årgangseleverne på tur til Asserbo Slotsruin. Der blev klassevis dystet i 3 discipliner: Posteløb, et selvlavet trofæ og ikke mindst tovtrækning.  

På posteløbet kom eleverne gennem 7 poster, hvor de blev udfordret i bla. kreativitet, hukommelse, holdsang og fingermotorik. Ved bedømmelsen blev der lagt vægt på holdånd, samarbejde og det endelige produkt.  

Afslutningsvis blev der budt på pølser til præmieoverraskelsen, hvor der i alle 3 dyster var tæt løb. 

1p vandt posteløbet, G3 vandt ubesejret tovtrækningen og G5 vandt prisen for det flotte trofæ med ordene ”Symbolsk halskæde, hvor hver unik grankogle repræsenterede et klassemedlem. Også eleven som ikke var med på dagen”.   

Tak til alle for en hyggelig og varm dag. Vi glæder os til at se jer samarbejde, præstere og være lige så motiveret, når vi mødes til undervisning igen!

Velkommen

Vi ses i morgen!

Lærerne er i fuld gang med at planlægge det nye skoleår - og I kan godt glæde jer!

Vi ses i morgen (onsdag): 1.g og 1.HF møder kl. 9-12, torsdag møder resten af eleverne (tjek jeres skema i Lectio)

Introdag for 1.årgangselever

Kl 09:45

Introarrangement for 1.årgang i Asserbo plantage 9:45-15.30 og efterfølgende fælles grillhygge for alle 1. årgangs-elever og deres teamlærere.

Nærmere info følger!

2.g, 3.g og 2.HF første skoledag

Kl 08:15

Så tager vi hul på skoleåret 2022/23

Vi glæder os til at se jer!

Første skoledag 1.g og 1.HF årgang 2022

Kl 09:00

1.årgangseleverne har deres første skoledag d. 10. august kl. 9.00 og vi glæder os til at byde jer velkommen på vores skole!

Læs velkomstbrevet med mange nyttige informationer her!