Videoer om skolens fag og andre tilbud


Se videopræsentationer af studieretninger og HF-fagpakker:
Naturvidenskabelige studieretninger
Samfundsvidenskabelige studieretninger
HF Fagpakke 1 - Samfund og individ
HF Fagpakke 3 - Krop og samfund
Her kan du se videoer om fagene:
Se også videoer om:
Husk også at se vores introvideo, hvor rektor byder indenfor
1y ser på levn i Halsnæs
Hvad har en Fender bas og Knud Rasmussen til fælles?

Sådan blev 1y introduceret til levn, beretninger, erindringshistorie og formidling: De blev sendt på jagt i Halsnæs, for at dokumentere levn og bagefter formidle det til resten af klassen. Det blev bl.a. til kalkmalerier, Lynæs havn, Knud Rasmussens hus, en Fender Precision bas og meget mere. Historielærer Katrine er imponeret over 1y’s gode fortællinger.
/KB

Fra Grønland til Hundested og tilbage i igen.
Hvad var Knud Rasmussens inspiration og drivkraft til de mange polarekspeditioner?
Et kort historiske portræt af polarfaren Knud Rasmussen Af Herluf B. Nikolajsen
Når man står oppe på de nordsjællandske klinter en blæsende og kold januar morgen, forstå Jeg en mands fascination af naturens vilde kræfter. Sammenligningen mellem Grønland og Sjælland er måske lidt lang og flosset, men klinter som rejser sig højt over havet, er et bevis på hvor mange kræfter naturen har og hvis man ikke havde lavet naturbeskyttelse, ville vind og vejr erodere støre bider af klinter hvert år, så der ikke ville går lang tid før Knuds hus, som ligger i første række ville styrte i havet.
En mand som Knud Rasmussen som er født på Grønland (Jakobshavn 7. juni 1879) må den danske vinter havde været mild og rar. Knud boede og gik i skole i Jacobshavn til han var 12 år og i denne tid nået at bliver meget interesseret i Grøns kultur og sprog som han mødte gennem hans Grønlandske venner. Han lærte også at håndtere hundeslæde, vagtvåben og kajak. Disse kompetencer fik stor betydning for han senere ekspeditioner. I 1981 tager Knud til København for at færdiggøre skolen. Kontrasten mellem København og Grønland er stor og Knud flader aldrig rigtig til, men det lykkes ham at færdig gjorde studentereksamen i 1898. I 1900 tager Knud en rejser til Island med forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen og de to mænd begyndte at planlægge en ekspedition til Grønland. Så I 1902 rejste Knud Rasmussen for første gang i ti år tilbage til Grønland, som en del af Den danske litterære Grønlands-Ekspedition (1902-1904) sammen med Mylius-Eriksen. På rejser kommer de to til de sagnomspundne polareskimoer i det nordligste Vestgrønland. Selve formålet med ekspeditionen var at beskrive Grønland og befolkningen fra en folkloristisk og kunstnerisk synsvinkel.
På rejsen langs kysten fra Upernavik nordpå til Kap York, omkring ved Thule, fik Knud Rasmussen masser tid og lejlighed til at vise både sin udholdenhed og praktiske færdigheder med slæder og hunde. Med på rejsen var også kunstmaleren Harald Moltke, der malet en masse kunstværk, hvor en stor del kan se i Knud Rasmussen hus.
På denne ekspedition fik Knud Rasmussen til at lave en handel station. Så i 1910 grundlagde han den i Kap York.
Den var opført for at de lokal kunne komme og sælge deres skin og tilgængelige våben og forskellige slags forsyninger. Handel station som Knud dømte efter det antikke nordligste område Thule. Station bliver også base for alle de fremtidige Thule ekspeditioner. Knud Rasmussen fik bygget hus i Hundested 1917 og var ude på 7 Thule ekspeditioner frem til 1933. Den gang var Hundested ikke stort andet end et fiskerlav og var ikke sted man ville går ud fra at en anerkendt og berømte eventyr og videnskabsmand ville bor. I København var der universitetet som kunne givet ham et arbejdes plades og base når han var hjemme. Men jeg tror som man allerede kunne se da han var ung og studeret, at han ikke følte sig hjemme i storbyen med begrænset naturen og mange mennesker. Mange store eventyr i historien født i de civiliseret byer og området, de vokset så op og fik uddannelser og derpå fik vagt deres nysgerrighed. Knud Rasmussen er født i udkanten af verden og fra hel lille påvirket miljøet og historierne han førte.




Fender Precision Bass fra 1973
Hvorfor valgte jeg dette instrument?
Jeg har valgt at tage et billede af min bas, da lige præcis den model jeg har, er et meget historisk instrument, som jeg er helt beæret over at eje. P-bassen blev især brugt af John Deacon fra det britiske band Queen og mange andre musikere. Den 48 år gamle bas har jeg fået foræret af min far her i sommers. Han købte selv bassen da han var 18 år i 1980’erne. Han spillede bas i band da han var ung, men de sidste 20 år er den næsten ikke blevet rørt, da den har været gemt væk i en kasse. Det var først da jeg i sommers fik overtalt min far til at få shinet bassen lidt op, at den er begyndt at blive spillet på igen.
Historie om Fender Precision Bassen
P-bassen blev først lavet i 1951. Dens prototype var designet i 1950 af Leo Fender. Det var den første bas, der fik en bred opmærksomhed og den forbliver blandt de bedst sælgende og mest efterlignede elektriske bas. Selve bassen er af solidt træ med 2 humbucker pickups.
Den klassiske elektriske bas var et stort og meget tungt instrument. Det var meget svært at transportere sådan et instrument rundt i forhold til andre instrumenter. Den klassiske bas var også begyndt at blive svær at høre i bands med instrumenter der går igennem forstærkere og effekter. Precision Bassen blev skabt for at løse disse problemer.
Fender bassen
![]()
DIGTERSPIRER PÅ FVGH
3.g'ere skriver ekspressionistiske digte om nedlukning og hjemsendelse

Som afrunding på et forløb om ekspressionismen i dansk har 3.a og 3.y skrevet deres egne ekspressionistiske digte, der er blevet samlet, af dansklæreren Signe, til en klasse-digtsamling. I en tid hvor vi ikke kan være sammen fysisk og handlingsmulighederne bliver begrænsede for de unge mennesker, kan der godt opstå frustrationer over, at livet ikke er det samme som for et år siden. Disse frustrationer fik frit løb i den ekspressionistiske skrivestil, hvor der ofte tales med store bogstaver (helt bogstaveligt), hvor formen er vild og voldsom, og hvor der skildres en indre subjektiv opfattelse af virkeligheden. Heldigvis kan krisetider også føre noget positivt med sig, og på FVGH blev det til ca. 50 spirrende digtere.
Nedenfor kan ses et lille udsnit af de helt fantastiske ekspressive digte. Forhåbentlig kan de få jer læsere til at føle jer mindre alene med følelserne og frustrationerne over hjemsendelsen og nedlukningen.
/SB







3b er træt af jammer
Fokus på taknemmelighed og glæde!

3.b er træt af jammer og har skrevet 5 modernistiske og personlige digte, der priser livet her og nu! Digtene er et modspil til Klaus Rifbjergs konfrontationsmodernistiske digt, 'Det er blevet os pålagt’(1963), som peger på livets meningsløshed, håbløshed og den ligegyldige velfærd. I 3b er mantraet et andet: ’Det er blevet os givet’ er det gennemgående tema i digtene, og de danner en strøm af taknemmelighed og glæde ved livet, hvor coronaen spiller en forsvindende rolle.
/LA
Det er blevet os givet
Det er blevet os givet
muligheden
for en fremtid
at gribe eller
at skabe, gå i
seng
sammen eller
alene, hus eller ej
for at elske
uafhængigt identitet
hærlighed, varme
brændeovn
papiret er blankt
blyant
egen hånd.
Det er blevet os givet
rettigheden
til et køleskab,
fyldt
lys, kulde
men varmen er der stadig
spor
fra de med omtanke
tanke løber,
vandet koger, hyler
elkedel, damp
klemmer koppen
vi tilkobles
gnister, forlængerledning
et tryk, to tryk
forbinder hverdagen.
Emilie, Wenwen, Kamilla og Semrah. 3b
DET ER BLEVET OS GIVET
VÆRDIER
SERVERER LUN STEGT FLÆSK
MED PERSILLESOVS
VELFÆRDSSAMFUND
GRATIS HYGGELIGT
HOSPITALSOPHOLD
SUNDHED
CYKLER I REGNEN MORGENTRAFIK
FÆLLESSKAB
RYDDER BAREN FOR KOLDE DRINKS
LIGESTILLING
GRØN OVERVÆGTIG KVINDE GÅR FREMAD
DET ER BLEVET OS GIVET
DEMOKRATI
GRUNDLOVEN SVINGER SINE LANGE ARME
FRIHED
VÆLGER SIT EGET KRADSENDE TOILETPAPIR
SANGE
OPADGÅENDE SKINGRENDE
HYÆNEEPIDEMI
AFSTAND SKABER INGEN KORTSLUTNING TIL FLOKKEN
JANTELOVEN
KØRENDE SOCIALE SPILLEREGLER:
OM BAG I KØEN
Josephine, Nermin, Emily, Ida. 3b
Det er blevet os givet
af corona-samfundet
MANGE
Mange nye muligheder
Kreativiteten flyver rundt i stuerne
Lærredet hopper i farver
Smykketråde
Ledes gennem perler
Fjernsynet står tændt i det fjerne
-Lyden fra anden galakse-
Planterne holdes
I LIVET
Lige så vel som vi gør?
Det er blevet os givet af corona-samfundet
Tomgader
Fyldte skove
Beskidte sko
TID TIL N Y T Æ N K N I N G!
Solspejlet skinner - Reflekterer i rummet
Udstråler foråret
Sengen er varm
Kæledyret får opmærksomhed
Vandkogebobleren°°°
Teposen fylder vandet med smag
”Det er det corona-samfundet har givet os”
Katja, Natasa, Nanna og Thea 3.B
Det er blevet os givet
af hinanden
et omfavnende liv
At vågne op til varme
Løbende vand
Af samfundslys
bliver tryghed, kærlighed
og medicin os givet
Vågne op i en behagelig seng
lyden af nyheder i radioen
synet af nyheder i fjernsynet
Den krammende varme
fra brændeovnen
omfavner
vores kroppe
Det er blevet os givet
af glædesquotes
Den forfriskende morgenkaffe
morgenbadet med det duggede spejl
lyden af den spillende violin
den glædeslogrende hund
Mad af forskellige smagsvarianter
den stærke chili
den rå sushi
de salte pommes friter
det lune morgenbrød
Desserter til den søde tand
den hårde hvide chokolade
den kolde is
de varme pandekager
den nybagte kage
Det gode liv
Lawand, Julie.S, Anna Sophie og Celine
Det er blevet os givet
Den smukke danske natur
Den friske luft på kinderne
Lyden af solsortepip
Svaner
Havet der skvulper
Nøgne træer
Trækram
Solens varme stråler
Baskende vinger
Tang
Får øje på naturens skønhed
Stilhed
Clearet tankerne
Muligheden for at gå en tur i den friske luft
synet af de små dyr i skovbunden
Det er blevet os givet
muligheden for at elske
dem man vil
To mænd
To kvinder
En mand og en kvinde
Og alt derimellem
U forpligtet kærlighed
Forpligtet kærlighed
Kønselsker
Det er blevet os givet
Muligheden for at ligge under den varme dyne
Putte med kæledyr
Puttedyr
Spise en ordentlig stor skål popcorn
og se en Disney film
Det er blevet os givet
at vælge hvem man vil være venner med
Tilvælge
Fravælge
Hvem man vil tilbringe sin tid med
Spille brætspil med
Og grine med
Betro sig til
Kysse på
Kramme med
Det er blevet os givet
Karensdealing
Tælle til ti
Positivt mindset
Løber
Griner
Smiler
Sender søde blikke
Det er blevet os givet
Mathilde, Julie B og Sara. 3.b
Fællestime med filminstruktør
Alle mediefagselever fik indblik i dokumentarfilmbranchen

Onsdag d. 27. januar havde vi virtuel fællestime med filminstruktør Lin Alluna fra Station Next. På forhånd havde eleverne set og analyseret to af Lins dokumentarfilm ”Gardens of Dust” (2016) og ”Whispering Revolution”(2015) som foregår i henholdsvis Jordan og Bangladesh. Lin fortalte både om filmbranchen og sin egen karriere, samt om sine rejser, idéer og arbejdsmetoder. Eleverne havde mange gode spørgsmål til Lin, som fortalte om hvordan hun altid har holdt af at fortælle historier på kreative måder og at filmmediet samler mange udtryksformer i ét. Det er svært at putte Lins film i et bestemt genre-kasse, for som hun selv siger ”Vi lever i en interessant tid mht. dokumentarfilm; nye værktøjer bliver brugt og fiktion og fakta blandes på nye måder.” Lin opfordrer eleverne til at filme løs og se gaverne - ikke begrænsningerne - i det udstyr, de har til rådighed. Alt udstyr kan bruges! Eleverne var så heldige at få en ”kogebog” med tips til at lave en god film. Kort fortalt handler det om at have én hovedkarakter med en drøm, en modstand, en fortrolig, 3 rum og 2 slags musik.
Resultaterne kan ses senere…
/LG
Optagelse fra morgensamling 17.januar
Se den her
Elever og ansatte på FVGH kan via dette link se optagelsen fra morgensamlingen i mandags her.
HF

HF uddannelsen
- er for dig, som ønsker en 2-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som især retter sig mod de korte og mellemlange videregående uddannelser.
- kan du starte på efter 9. eller 10. klasse - eller efter anden ungdomsuddannelse.
- består af 4 semestre, som alle afsluttes med én eller flere eksaminer.
1. HF består af de samme fag for alle elever – bortset fra det kreative fag, som du vælger ved tilmelding: Du skal vælge mellem et af følgende fag:
- Idræt – mediefag – musik – billedkunst.
Obligatoriske fag på HF:
- Dansk - A (1. og 2. HF)
- Engelsk – B (1. og 2. HF)
- Matematik – C (1. HF)
- Naturgeografi C – Biologi C – Kemi C (1. HF)
- Historie B – Samfundsfag C – Religion C (2. HF)
- Kunstnerisk fag: Ét af fagene: Billedkunst, Idræt, Mediefag, Musik (1. HF)
På FVGH kan du vælge mellem en række fagpakker, som vil tone 2.HF med projekter og praktik i retning af de korte og mellemlange videregående uddannelser, som ligger i naturlig forlængelse af fagpakkens toningsfag.
De senere år har vi bla. udbudt flg fagpakker:
- ReB og psykC
- MaB og SaB
- ReB og SaB
- Sab og IdB
- MaB og EøC
HF-eksamen giver adgang til mange forskellige uddannelser.Tjek selv adgangskrav til andre uddannelser på www.ug.dk
Kreative old-elever
3x slipper kreativiteten løs og genskaber antikke skulpturer

I 3x er vi igang med et mini-forløb om antik skulptur i oldtidskundskab. Eleverne har skulle genskabe antikke skulpturer i selvvalgte materialer - der er virkelig blevet lukket op for den kreative æske, der er blevet skulptureret på computer, i sne, i kartofler, pap, trylledej og ler - for ikke at snakke om de, som brugte sig selv som materiale.
På billedet kan ses et udvalg af skulpturerne, som sidenhen vil skulle bruges perspektiverende. For skulptur-kenderen vil man nemt kunne se: Peploskoren (Sara, Hamza, Kasper), Doryforos/Spydbæreren (Daniel, Ulrikke, Anna), Artemisionguden (Anton, Marius, Ulrikke), Afrodite fra Knidos (Viktor), Hermes med Dionysosbarnet (Zahedullah) og endelig Vognstyreren (Christian og Nikolaj).
Vi har nogle skønne, kreative elever!
På 3x´s vegne/ MK
Elevproduktioner
Der bliver produceret en del videoer af eleverne for tiden

1.HF Mediefagsholdet har netop afleveret deres afsluttende eksamensfilm. Holdet var glad for gys - er du også?
ER DU TIL DYSTOPISK GYS? Her er eksamensproduktionen "Dying Light" lavet af Nicklas, Emma 1.p, Johanne og Malou 1.q
En farlig virus (!) har udryddet det meste af jordens befolkning og skabt muterede monstre, men Johanne er overlevet og hun går nu rundt og leder efter mad og andre overlevende. Hun kommer til en tomt hus, hvor der er tændt stearinlys; Har der været nogen for nylig? Hun skal tage sin medicin hver dag på samme tid og bruger sit ur til at minde sig selv om det. Men i huset møder hun en fremmed og det bliver et fatalt møde...

ER DU TIL PSYKOLOGISK GYS? Her er eksamensproduktionen "Den søde hævn" lavet af Amanda, Chili, Marcus, Signe og Julijana 1.p
Engang var de to veninder meget tætte og de havde en venindehalskæde. Men så kom Mads imellem dem og dette fik fatale konsekvenser. For den forsmåede veninde tog sin søde hævn - og åd en snickers.

ER DU TIL OVERNATURLIGT/DÆMONISK GYS? Her er eksamensproduktionen "The Spirit of Akka" lavet af Nicole og Natacha
Jonas finder en halskæde i skovbunden og tager den med hjem. Da vennerne senere den aften er samlet i sommerhuset og leger "Ånden i glasset", sker der mystiske ting og pigen Akka giver sig til kende. Det er hendes ånd der har besat halskæden. Akka begik selvmodrd i år 920 fordi hun var gravid og ikke kunne få den mand, hun elskede. Vennerne beslutter sig for at tage ud til det sted, Akka døde, for at destruere halskæden så hun kan få fred.

Jagt på lokalhistorie
2.b har været rundt i deres hood efter lokalhistorie

2.b skulle i sidste uge på jagt efter historie i Halsnæs. Dette skulle naturligvis dokumenteres og historien skulle fortælles da vi mødtes på Teams igen. Der var både fortællingen om Genforeningen, Knud Rasmussen, gravhøjene, og hvad der er fundet der, kirkerne og deres kalkmalerier mm. Det blev til mange spændende historier og gode billeder.
/KB



3.MUS i Det Kongelige Teater
Virtuelt - selvfølgelig

Musikundervisning i en corona-tid... I dag var 3.g musik A-niveau til operaforestilling i Det Kongelige Teater! De så Maskarade som er skrevet af den danske komponist Carl Nielsen, som har gendigtet Holbergs komedie. Operaen blev uropført på Det Kongelige Teater november 1906 og i 2020 blev den så opsat igen samme sted, denne gang af Kasper Holten og Michael Schønwandt. Det er en folkelig og sjov komedie som er tilsat et frisk up-to-date pust. Den Kongelige Operas solister folder sig ud i populære og bærende roller i den finurlige forvekslingskomedie og vores egen ”gamle” elev Simon Duus har en af de bærende roller, Henrik.
Udover at blive godt underholdt, skulle 3.MUS selvfølgelig løse nogle opgaver ved at læse på orkesterpartituret.
Alle kan se operaen via dette link.
Derudover synger 3.MUS fællessang i stort set hver musiktime, vi synger med Ole og Kaya på DR1. Link til DR fællessang her.
/LG



Undervisning i coronatider
Hvordan får man aktiveret eleverne i undervisningen under disse nedlukningsvilkår?

Religiøse elementer i sne! Religionstimen rykkede delvist udenfor i går. 3a blev bedt om at lave engle eller hellige 3 konger eller andre religiøse elementer. Nogle engle var tydeligvis mere frodige end andre, og nogle brugte lang tid, andre fik hjælp af søskende.
/KB





Nedlukning fortsætter
Hjemmeundervisning frem til d. 28/2

Kære elever!
Som I sikkert har hørt, har regeringen besluttet at forlænge nedlukningen af landet som følge af det fortsat høje smittetal og de mange indlagte, som sætter vores sygehuse under pres. Derfor starter 2021 desværre op med virtuel undervisning hjemmefra.
/Ledelsen
3a slutter året af med virtuel bagedyst

I 3a bestod juleafslutningen af bagedyst - dej og bagning var, for de flestes vedkommende, forberedt på forhånd, så det var det visuelle der var i centrum. LN og MK fulgte med i arbejdet i køkkenerne rundt omkring og var imponerede over indsatsen og de ekstremt flotte produktioner.
Glædelig jul fra og til 3a, hele FVGH og alle omkring dem...
/LN og MK
Peters Jul i coronatider
Elever fra Forfatterskolen FVGH har skrevet deres egen version af klassikeren

På Forfatterskolen FVGH har nogle af eleverne taget udfordringen op: De har læst ’Peters jul’ (J.Krohn, 1866) og skrevet deres egens version af den gamle klassiker. Det er blevet Jul i coronatider – som Peter ville have oplevet det. Glædelig jul!
/LA
Maries Jul
Rundt omkring mig er der lys,
som bryder gennem kuldens gys,
i disse mørke kvarterer.
Mit smil på læben større bliver,
da varmen og duften af æbleskiver
gennem døren passerer.
Og da jeg endelig varmen har,
jeg mig en kop æblegløgg tar’,
og sætter mig med et tæppe.
Mor vil byde de ældre på en bid,
der minder mig om juletid,
som jeg glemmer næppe.
Jeg mindes de mange traditioner,
som når vi står i glade positioner,
rundt om træet trygt.
Sofies øjne gaverne krammer,
mens jeg tæt på træets flammer,
beskytter mit hår i frygt.
Jeg insisterer på, vi synger mer’,
men mor sir’ ”vi ik’ ka’ ta’ fler’”,
da morfar nægter at gi’ op.
Sofie springer ned mod træets stamme,
så hun ka’ gaverne rigtigt kramme,
inden nogen sir’ stop.
Følelsen af jul er som ærlighed,
den gemmes dybt men består af kærlighed,
når først den findes frem.
Uanset hvor gammel jeg bliver,
vil jeg elske det som julen giver,
alt fra gaver til kram.
Den klare stjernenat mindes jeg os’,
især ved nytårsaften på trods
af at den dækkes med farver.
Høj musik kæmper mod høje brag,
som hvis det var et øredøvende slag,
der rundt i byen brager.
Jeg sidder stadig under tæppet,
og af æblegløgg er min mave mættet,
mens vi ser årets julekalender.
Jeg følger ik’ med i hvad der sker,
da mine tanker ik’ er til stede her,
men op hvor fuglene vender.
Jeg drømmer mig tilbage til dengang,
tilbage til fortiden der var dejlig lang,
som jeg gerne vil tilbage til.
Tilbage til dengang hvor jeg havde jule-lyster,
tilbage til fortiden med ingen bekymringer,
om fremtidens svære spil.
Tiden går hurtigere end man tror,
og er mere værd end hver en guldsnor,
så nyd den mens du har lov.
Julen er hjerternes fest som man siger,
så hvorfor er det aldrig hjertet vi smiger,
men kun vores egne behov?
Marie Harvig, 1x

Sigrids Jul
Vi troed’ det var slut for nu
Men nej det var det ik ”juhuu”
Og pluds’lig var vi hjemme
Bag skærmen i en juletid
På grund af alt det der CoVid
Det må man ej forglemme.
-
Ja - hygge, feste, juleklem
Det må du godt, bar` bliv derhjem’
Se ik` for mange venner
Mens huset det bli’r pyntet flot
er vejret udenfor så vådt
Det Danmark som vi kender
-
Der er dog også noget godt
For ferien nærmer sig så småt
Hvor er den længe ventet!
Først da bli’r man lektie fri
Og det kan julestemning li’
Snart bli’r træet hentet
-
Nu mange gaver købes ind
Nyt i år - nu med mundbind
Og sprit på begge hænder
Kalenderlys og hygge tid
Med småkager og juleflid
Et lys i mørket tænder
Sigrid Hemmingsen, 1y
