Forældreinfo

Her er siden med information til forældre til elever på skolen.   

Besøg af franske kollegaer

Best Practice

I uge 4 havde Frederiksværk Gymnasium og HF besøg af en række franske kollegaer dels fra folkeskoler dels fra gymnasiet i Rouen. I løbet af deres besøg overværede de undervisningen på både Enghaveskolen og vores gymnasium som led i et "Erasmus"-projekt omkring ”best practice” i undervisningen. Besøget blev rundet af med en erfaringsudveksling omkring netop ”best practice”. Det, som vores franske kollegaer var mest begejstrede for, var den åbenlyse gensidige tillid, der kommer til udtryk i vores skolepraksis. Næste år er en række af vores kollegaer inviteret på genvisit til gymnasiet i Rouen, med henblik på at videreudvikle vores gode samarbejde.

/BR

Granada 2018

10 elever fra 3.g spansk-holdet har i uge 3 været på udveksling i Granada i Andalusien. De har boet hjemme hos de spanske elever, som besøgte os i september, og har oplevet spansk familie- og skoleliv. De har lært Granada at kende, har selvfølgelig set Alhambra, været på the-bar og spist churros og både arabiske og spanske tapas. De har været i moskéen, i domkirken og på rådhuset og har hørt om islam, katolicisme og om aktuel spansk politik. De har været i hammam og i kloster - så de har prøvet lidt af hvert - udover at nyde det skønne vejr!

/KB & RH

Drengene i Alhambra
Pigerne i Alhambra

"Turen til Granada har været en af de mest kulturelt berigende oplevelser man har kunnet forestille sig. Ikke nok med at man oplever de mange seværdigheder og det lækre vejr, så har man også dannet sig nogle nye venskaber der er med til at udvide sit internationale netværk. Man får udvidet sin kulturelle horisont og man prøver en masse spændende mad og drikke. Og ikke nok med det så udvikler man sig personligt og som et individ. "

På besøg på rådhuset

International strategi

Læs her om skolens mange spændende internationale aktiviteter!

Kontakt til lokalområdet

Samarbejdspartnere i Halsnæs:

  • Rådhuset (elever og udenlanske gæster på besøg)
  • Lokale politikere (debat med eleverne på gymnasiet)
  • Folkeskolerne (brobygning, juniortalenter)
  • Gjethuset (musical og musikalsk event "Stjerne for en aften")
  • Lokale firmaer (Operation Dagsværk, virksomhedsbesøg)
  • Deltagelse i sundhedsugen som guider/arrangører her på området i samarbejde med kommunens idrætskonsulent
  • Deltagelse i åbningen af den nye disc-golf-bane i samarbejde med kommunens idrætskonsulent
  • Deltagelse i Stålmand i samarbejde med kommunen - via DGI
  • Halsnæs kommunes bibliotekarer kommer her og informerer om den demokratiplatform, som kommunen er deltager i 
  • Alle vores elever på Halsnæs bibliotek: besøg, rundvisning, oprettet som brugere
  • Viser udenlandske gæster rundt i området: Sandskulpturfestival
  • Samarbejde med produktionsskolen om events (Ung DOX, produktioner til TV Nordsjælland)
  • Samarbejde med ungdomsskolen (USKIK)
  • Skiftende maleriudstilling på lærerværelset af lokale kunstnere
  • Ungdomsskolen (bruger lokalerne)
  • Halsnæskoret (bruger lokalerne)

Evalueringsstrategi

Evalueringsstrategi for Frederiksværk Gymnasium og HF her  (opdateret sept. 2023)

7-trinsskalaen

Reformdiskussion

nu skal vi til det igen

Forsikring

Elevens egen indbo- eller ulykkesforsikring skal dække, hvis computeren bliver stjålet på skolen – eller eleven falder ned ad trappen.

Skolen har ingen forsikringer, der dækker eleverne eller deres ejendele. Skolen er omfattet af den statslige selvforsikringsordning, og skolen må ifølge Børne- og undervisningsministeriets regler ikke tegne forsikringer, der dækker eleverne.

Hvis en elev f.eks. kommer til skade i skolen, bliver udsat for tyveri, skal transporteres syg hjem fra en studietur mv., er det derfor normalt familiens egne forsikringer, der skal dække.

Tegn selv forsikring

Vi anbefaler derfor, at I har tegnet:

  • En familie/indboforsikring, der dækker i tilfælde af tyveri.
  • En ulykkesforsikring, som dækker eleven i tilfælde af personskade.

En familie/indboforsikring bør også indeholde en ansvarsdækning, som dækker, hvis eleven kommer til at forvolde skade på andre.

Overvej at tilkøbe en tandskadedækning, som ikke altid er standard i en ulykkesforsikring.

Forsikring ved rejser i EU

Når elever tager på studieture inden for EU, er det et ufravigeligt krav, at eleven har en hjemtransportforsikring. Hjemtransportdækning kan være et tillæg til jeres familieforsikring, til jeres årsrejseforsikring eller en ren hjemtransportforsikring, der tegnes separat.

Hvis eleven deltager i skiture eller andre sportsture, skal I tjekke, at hjemtransportdækningen også dækker sportsrejser, da nogle forsikringsselskaber har undtaget sportsrejser i dækningen.

Elever skal have sit gule sygesikringskort med og bør i visse tilfælde også medbringe det blå.

Forsikring ved rejser uden for EU

Når elever er på studieture eller sprogrejser uden for EU, er det et ufravigeligt krav, at eleven har en syge- og hjemtransportforsikring, der dækker uden for EU.

Husk

Er dit barn fyldt 18 år eller flyttet hjemmefra?

Så husk at tjekke, om forsikringen stadig gælder, eller om der skal tegnes nye forsikringer.

Sådan tilmelder dit barn sig gymnasiet:

Hvis dit barn er vurderet uddannelsesparat, skal tilmeldingen til gymnasiet ske digitalt.

I skal sammen udfylde ansøgningsskemaet på www.optagelse.dk og afsende det til Frederiksværk Gymnasium og HF senest 1. marts 2024.

Dit barn skal logge ind via sit Uni-login, og du skal her klikke på ”underskrifter og bilag” og ved hjælp af dit NemID underskrive ansøgningen elektronisk.

Når dit barn søger ind på Frederiksværk Gymnasium og HF, skal I huske at vælge følgende:

  • STX
  • skole (Frederiksværk Gymnasium og HF)
  • sprogfag (fransk, kinesisk, spansk eller tysk) 
  • kreativt fag (billedkunst, mediefag eller musik)

eller

  • HF
  • skole (Frederiksværk Gymnasium og HF)
  • kreativt fag (billedkunst, idræt, mediefag eller musik)
  • optagelse.dk beder også om et valgfagsønske, men valgfagene skal først læses i 2.HF. Dit barn vil derfor blive spurgt om valgfagsønsket igen i løbet af 1.HF.
  • I kommentarfeltet skal I skrive hvilken fagpakke dit barn ønsker. Se fagpakkerne på Frederiksværk Gymnasium og HF her. Også fagpakkerne kan dit barn tage endelig stilling til i slutningen af 1 HF.

Hvis dit barn er vurderet ikke-uddannelsesparat, er ansøgningsfristen 15. marts. I kan kontakte UU Nordsjælland, som vil svare på spørgsmål omkring ansøgningen.

Spansk udveksling

Udvekslingsrejse til Granada, Spanien

Danske elever på besøg i Granada

Hvert år deltager en del af 3.g spanskeleverne i en udveksling med et spansk gymnasium. Vi rejser til Granada i Sydspanien i efteråret, hvor vi bor privat hos spanske elever. Det er en fantastisk og oplevelsesrig uge!

Læs de nyeste postkort her!

Så er der paella

Vi deltager i undervisning på deres gymnasium og tager på en masse udflugter i og omkring Granada. Vi besøger blandt andet det arabiske slot, Alhambra, tager i de arabiske bade, besøger en moské, vandrer og klatrer i bjergene, modtager undervisning i flamencodans, ser flamencoshow og meget mere. Eftermiddage og aftner tilbringes i selskab med de spanske elever og deres familier.

Flamenco-undervisning i Granada


Da det er en udveksling, betyder det, at de spanske elever også kommer besøg her hos os. De bor også privat hjemme hos vores elever, deltager i undervisning og tager på udflugter til fx Hillerød, Helsingør og København. Det er en stor og sjov oplevelse at være med på en udvekslingsrejse! Eleverne kan for alvor dykke ned i den spanske kultur og prøve kræfter med det spanske sprog. I mødet med en anden kultur, får man for alvor øjnene op for ens egen, og det er altid spændende. Spaniere er et meget åbent folkefærd, der kærligt inviterer vores elever indenfor, og det ender ofte med en tårevædet afsked, når turen er forbi.

Hygge på lærerværelset
Undervisning på FVGH

Læs her om vores tur til Granada 2018

Læs her om de spanske elever på besøg 2017

2z arbejdede med jobannoncer

I oktober 2016 arbejdede 2z med et forløb om jobannoncer og jobansøgninger.

Erik Winther fra Håndværker- og Industriforeningen, som også sidder i gymnasiets bestyrelse, stillede velvilligt op for at dele ud af sine erfaringer og anbefalinger.

Bestyrelsesmedlem Erik Winther

Dagen efter var vi på besøg på rådhuset hvor vi besøgte Jobcenteret og Uddannelsesvejledningen og modtog råd og vejledning af Jacob og Brian.

Halsnæs Rådhus

Eleverne havde i dansktimerne trænet at læse mellem linjerne i jobannoncer samt at fremstille deres egne erfaringer på en hensigtsmæssig måde.

De kunne derefter stille spørgsmål til Erik Winther om arbejdsgiveres prioriteringer og om opstilling af jobansøgninger og CV. Det samme gjaldt ved besøget i Jobcentret og Uddannelsesvejledningen. På Halsnæs Rådhus blev eleverne derudover orienteret om mulighederne for at få hjælp til at komme videre på jobmarkedet, hvis man når til et dødt punkt.

2z får uddannelsesinspiration af tidligere elever

I forbindelse med Karrierefokusprojektet fik 2.z fik besøg af to tidligere elever, Johanne Wainø (student 2014) og Morten Juhl (student 2012). De fortalte levende og engageret om deres valg af studium. 

Johanne læsersocialvidenskab og journalistik på RUC, Morten studerer på CBS - og eleverne fik svar på deres spørgsmål om både studielivet, karrieremuligheder, fordomme og fremtidsdrømme. 

STX

STX uddannelsen

  • er for dig, som ønsker en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse, som retter sig mod de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
  • kan du starte på efter 9. eller 10. klasse.
  • starter med et grundforløb på 3 måneder, som er fælles for alle elever.
  • STX består af en række obligatoriske fag, studieretningsfag og valgfag.
  • Ved tilmelding skal du angive et af følgende kunstneriske fag, som du ønsker i 1.g:
    • Billedkunst, mediefag eller musik.
  • Du skal også angive et af følgende 2. fremmedsprog, som du ønsker:
    • Tysk fortsætter - kan afsluttes på B-niveau efter 2.g eller på A-niveau efter 3.g
    • Fransk fortsætter – kan afsluttes på B-niveau efter 2.g eller på A-niveau efter 3.g
    • Spansk begynder – kan kun afsluttes på A-niveau efter 3.g
    • Kinesisk begynder – kan kun afsluttes på A-niveau efter 3.g
  • STX er tonet efter studieretningerne, som du vælger i slutningen af grundforløbet.

På FVGH kan du, efter grundforløbet på 3 måneder, vælge mellem følgende 12 studieretninger, som vil tone de tre år i gymnasiet mod videregående studier:

- Hvis du klikker på studieretningen, kan du fået et overblik over hvordan studieretningen forløber over de tre år (med forbehold for ret til ændringer)

Se her en oversigt over vores studieretninger

 

Naturvidenskabelige studieretninger

SE VIDEO OM DE NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER HER

Samfundsvidenskabelige studieretninger

SE VIDEO OM DE SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER HER

Sproglige studieretninger

SE VIDEO OM DE SPROGLIGE STUDIERETNINGER HER

Kunstnerisk studieretning

SE VIDEO OM DEN KUNSTNERISKE STUDIERETNING HER

Adskillige valgfag kan løftes til A- og B-niveau.

Læs mere om, hvad STX kan føre til på www.ug.dk

IT-strategi på FVGH

 

En it-skolestrategi dækker over et skematiseret overblik over hvad en elev, der bliver uddannet på Frederiksværk Gymnasium og HF, kan regne med at blive præsenteret for af digitale værktøjer, men også hvilke forventninger vi har til eleverne, når det kommer til bevidsthed omkring omgang med og brug af digitale medier. Man kan sige, at strategien skal lægge op til en høj grad af digital dannelse.

Digital dannelse:

At mestre mange digitale værktøjer og færdigheder, er ikke ensbetydende med, at man er digitalt dannet. Derfor har gymnasierne også en forpligtelse til at hjælpe eleverne til at blive digitalt dannede, det vil sige at blive borgere, der kan deltage, engagere sig og transformere det teknologiske samfund, som de er vokset op i. Det at bruge medier i undervisningen, betyder ikke nødvendigvis, at eleverne bliver klogere på, hvad de får ud af at bruge digitale medier. 

Det er således også skolens opgave at føre eleverne ind i en reflekterende dannelsesproces, og, i løbet af deres gymnasietid, skabe en naturlig kobling mellem digitale medier og digital dannelse. Eleverne skal lære, at forskellige medier giver forskellige tilgange og dermed også forskellige forståelser. 

Generel it-politik:

  • Det er læreren der i den enkelte time og det enkelte fag, bestemmer brug af computer - det tilstræbes, at der er computerfrie sekvenser i det enkelte modul.

  • Brug af mobiler er ikke tilladt, med mindre læreren har givet tilladelse dertil. Læreren kan indsamle mobiltelefoner i den enkelte time, hvis det skønnes gavnligt.

  • Vi forventer, at den enkelte elev medbringer en computer, som kan bruge de programmer og funktioner, der nævnes i strategien (og som de introduceres til i starten af uddannelsesforløbet) - kan det ikke lade sig gøre, vil skolen prøve at hjælpe. 

Se den detaljerede IT-strategi her.

Link til skolens drev

Link til skolens drev