Postkort fra franskelever i Nice

Bonjour à tous !

Postkort #1: Bonjour à tous ! 
Søndag morgen landede vi i Nice for at besøge vores franske partnerskole. Eleverne tilbragte søndag med deres værtsfamilier, mens de mandag var i skole. Tirsdag tog vi på udflugt til Grasse og Cannes.  

Vitus indledende indtryk af turen:
Det er sjovt at komme ned et til et land, hvor man nærmest ikke forstår noget, fordi man virkelig engagerer sig i at forstå og i at kommunikere, hvilket virkelig giver en et boost i både det franske sprog, men også i henseende til kulturen.
Desuden får man bekendtskaber, det strækker sig helt til Frankrig, hvilket sgu da er lidt af et flex. Jeg er glad for, at jeg tog afsted, og vil også gøre det næste år.

Postkort #2: Salut ! Onsdag havde alle elever tidligt fri fra skole, hvorefter de tilbragte resten af dagen med deres værter. Torsdag fik vi en rundvisning med oplæg i Nice, inden vi sluttede dagen af på byens kunstmuseum. På hjemturen holdt eleverne oplæg på fransk og man kunne tydeligt mærke at der er sket en del sprogligt i den her uge! Her er hvad eleverne sagde om dagene:

Solveig Marie:
Jeg var med min værtselev Victoria til dans “cours de danse”. Til dansetimen lærte vi en koreografi. Det var lidt svært at følge med, men samtidig var det meget sjovt og udfordrende. Det at udtrykke sig på den måde er meget fascinerede. Det var fedt at opleve denne del af min værtselevs hverdag. Nu har jeg i hvert fald styr på “à gauche” og “à droite”. Alt i alt var det en meget dejlig dag.


Ida-Marie
Det har været en super hyggelig dag på trods af regnen. Nice er en meget flot by og det har været rigtig fedt at gå på opdagelse med de franske elever.