Ryste-sammen skovtur for 1.årgang

Hviskeleg, byg en menneskelig maskine, find på en sang, lav et trofæ, kluddermor og keglevæltning

D. 11/8 2021 var skolens 162 1.års-elever en tur i skoven omkring Asserbo Slotsruin og lave ryste-sammen teambuildingøvelser.

Det er kun deres tredje skoledag på FVGH, så de skal stadig lære deres nye kammerater og lærere at kende. Vejret viste sig fra sin bedste side og humøret var højt. Især var der jubel og hujen, da dagen sluttede af med tovtrækning, som grundforløbsklassen G5 vandt. 1.pladsen for opgaverne i skoven vandt G3. Alle klasser skulle indsamle effekter i skoven til klassens ‘totem’ og begrunde deres valg - 1.q vandt denne disciplin.

Tillykke til alle vinderklasserne og tusind tak for en dejlig dag!

Læs også Halsnæs Avis' artikel her.