Spaniere på besøg i uge 3

Hola!

Søndag d. 15. januar ankom 2 lærere og 12 elever fra vores spanske venskabsskole i Dúrcal, som ligger ca 30 km fra Granada i Sydspanien.

De blev privat indkvarteret hos spansk-elever fra FVGH. I løbet af ugen har spanierne fulgt undervisning i engelsk med bl.a. Mads og billedkunst med Inge Høyer og en hel del spansk, hvor de har talt med vores elever på alle årgange om klima, bæredygtighed og unges levevilkår i begge lande. Fredag blev spanskundervisningen rundet af med at læreren Ismael Carillo lærte os at klappe 3 svære grundrytmer i flamenco: tangos, soleá og siguirías. Fredag eftermiddag var spanierne alene på tur til økobyen i Torup og Knud Rasmussens hus - inden vi sluttede af med fællesspisning fredag aften. 

Ana fortæller: ”Det er super dejligt, at have spanierne på besøg. Vi hentede dem i lufthavnen og de er allerede klar til at opleve alt muligt og de virker slet ikke trætte (selvom de måske burde være det) - de er glade og energifyldte. Det bliver super hyggeligt den næste uge, hvor vi kommer til at lære dem rigtigt godt at kende. Deres entusiasme smitter og får os alle sammen i godt humør!” - Ana 3y

Fredag aften var sidste aften med spanierne. Vi mødtes alle på skolen og spiste en overdådig middag sammen. Alle havde medbragt en ret til en fælles buffet, og der var alt fra pizza, lasagne og frikadeller til salat, flødekartofler og pandekager med nutella Bagefter gik vi i salen og spillede volleyball. Nogle fortsatte boldspillet længe, mens andre gik til LAN-party i kantinen. Tak for at vi måtte være med. Lørdag morgen, alt for tidligt og alt for koldt, var det tid til afsked. Det har været en fantastisk uge og heldigvis ses vi igen om seks uger, når vi drager sydpå for at bo hos dem.

/RH, MFT, AV