Tiltrædelsesreception

Kl 15:00

Bestyrelsen på FVGH afholder tiltrædelsesreception for vores nye rektor, Peter Brink Thomsen, i kantinen. Læs mere her.

DTU live til eleverne

I dag startede Matematik Master Class-holdet op

Live direkte fra DTU

Master-Matematik

Hvert skoleår oprettes nye, spændende Master Classes på FVGH. Som noget nyt, er skolen i år tilknyttet et tilbud fra Danmarks Tekniske Universitet i matematik, der løber over et år, fra nytår i 2.g til november i 3.g. Omfanget er 7 moduler og en projektdag på DTU i foråret, samt et tilsvarende forløb i efteråret.

Der arbejdes med nogle af de samme emner som ingeniørstuderende møder på 1. år af studiet, men tilpasset elevernes matematikfaglige forudsætninger og arbejdsformen vil minde om arbejdsformen i matematik på ingeniørstudiet. Deltagelse giver eleverne mulighed for at blive fagligt klædt på til at skrive SRP (Studieretningsprojekt i 3.g) i matematik indenfor emner, som ellers ikke ville være muligt.

”Udover det faglige, giver deltagelse en fordel for eleverne ved ansøgning om optagelse på DTU. Der er pt. 14 tilmeldte elever og mange af dem overvejer ingeniør-studiet efter endt studentereksamen”, fortæller lektor i matematik, Claus Eskildsen.  

Live direkte fra DTU

Biotekmesterskaberne

Spændende dag for kemiholdet fra 2x

Hamza og Daniel konkurrerer om, hvem der er det mest aktive enzym - Hamza vandt!

Kemiholdet fra 2x var d.23. januar en tur i Kalundborg for at overvære biotekmesterskaberne, og blive præsenteret for biotek-diplomingeniørstudiet og de mange bioteknologiske/kemiske virksomheder i området. Elever fra hele landet præsenterede deres projekter for et dommerpanel. Projekterne kunne f.eks. være indenfor enzymer, kemisk syntese, vandbehandling mm. Alle projekter skulle have en positiv vinkel i forhold til et eller flere af FN´s verdensmål. I messehallen præsenterede de forskellige virksomheder i området sig også, og uddannelsen til diplom-ingeniør i bioteknologi var repræsenteret.

På billedet ses Hamza og Daniel konkurrere om, hvem der er det mest aktive enzym. Den konkurrence vandt Hamza!

Elever fra Fredericia Gymnasium vandt konkurrencen med et projekt om rensning af vand for specifikke bakterier ved hjælp af virus.

Vi tog hjem med en klar fornemmelse af at Kalundborgområdet, og biotekvirksomhederne i området, er en rigtig god mulighed hvis man vil videreuddanne sig indenfor biotek. Her er alle muligheder for projekter i samarbejde med virksomhederne, studenterjobs i virksomhederne og god opbakning fra kommunen i forhold til kollegiemulighed og studenterliv i det hele taget.

Vi fik også set forskellige tilgange til at præsentere et stort naturvidenskabeligt projekt på kort tid. En disciplin der kan blive meget relevant i forhold til præsentation af SRO og SRP ved den mundtlige eksamen.

/TJ

Namaste

I dag kunne man høre indiske toner på gymnasiet

Far og søn spillede klassisk indisk musik

NAMASTE stod der på et stort banner på scenen.

I anledning af Mahatma Gandhis 150 års fødselsår, markerer den indiske ambassade året ved komme rundt i landet på besøg og fortælle om det moderne Indien. Da den indiske ambassadør var syg (Ajit Gupte) sendte han i stedet sin stedfortræder Mr. John H. Ruolngul, som holdt et foredrag om Gandhi og Indien for skolens engelsk-elever og efterfølgende svarede han på spørgsmål fra eleverne om alt fra arrangerede ægteskaber, politik til kultur og historie. Alle engelskelever gennemgår som en del af engelskundervsiningen Indiens historie som engelsk kronkoloni.

Mr. John fra den indiske ambassade og borgmester Steffen Jensen plantede et pæretræ udenfor skolens hovedindgang, som symbol på denne dag. 

De to musikere der optrådte med klassisk indisk musik bor til daglig i Indien. De er far og søn. På indiske tablas (percussioninstrument) Pradip Kumar Sarkar (far) og på violin Shubham Sarkar (søn).

Det nok mest berømte citat fra Indiens ”far”, den politiske og åndelige leder Gandhi, som stod i spidsen for Indiens uafhængighedsbevægelse, er måske ”Be the change you wish to see in the world”

/LG

Steffen Jensen og Mr. John plantede et pæretræ foran skolen
Mr. John fra den indiske ambassade

Velbesøgt Åbent Hus

God stemning og spørgelyst blandt de mange fremmødte

Det blev et meget velbesøgt Åbent Hus-arrangement d. 16/1 for interessede kommende elever og forældre. 

Man er altid velkommen til at kontakte skolen for yderligere spørgsmål. 

Følg også med på vores side på Facebook!

Info om FVGH

Tlf. 47725210 Mail: post@fvgh.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen til august!

Rektor Peter Brink Thomsen holdt tale
Elever stod klar til at hjælpe
Information om de kreative fag
Musikalsk underholdning med musicalholdet
Rektor er godt tilfreds med fremmødet
Røde og blå farver forenes på FVGH

Optagelseskrav til STX og HF

Klil her og læs om de officielle optagelseskrav til STX og HF

Juniortalenter lavede nyheder

Stort engagement hos de unge fra 8.klasse

Interviewet er igang

Der var spørgelyst og højt aktivitetsniveau, da de 24 elever fra de lokale folkeskolers 8.klasser var samlet til en hel dag med emnet ”Nyheder, medier og danske TV-stationer” på Frederiksværk gymnasium og HF. Læreren præsenterede eleverne for mediefagsteori, som eleverne senere brugte i praksis, da de skulle formidle en aktuel nyhed gennem et nyhedsindslag til en TV-avis. Der blev taget godt imod emnet og alle elever deltog aktivt og nysgerrigt.

/LG

Studieværten på plads
Dramatiske optagelser

"Det har været sjovt at prøve noget nyt"

"Det har været sygt grineren. Jeg elsker at være her"

Den årlige musical

Musicals har en helt speciel status på FVGH og er med til at gøre os til et helt unikt gymnasium

I 1991 havde den første musical premiere på Frederiksværk Gymnasium og HF. Musicalen var My Fair Lady og den blev opført i gymnastiksalen – men allerede året efter blev der indgået en aftale med det lokale kulturhus Gjethuset, om at opføre musicals på deres store scene til glæde for hele byen. Siden 1992 erd er blevet opført en ny musical hvert eneste år i Gjethuset med en masse elever og lærere fra FVGH.

Sammenhold og selvværd

I august afsløres det ved en morgensamling i kantinen, hvad årets musical skal være og hvordan man tilmelder sig. Herefter melder man sig til audition, hvis man ønsker en rolle eller en plads i vokalensemblet eller orkestret. Der er også brug for gode kræfter på alle de andre poster, såsom lyd, lys, scenografi, kostumer, make-up, regissør, billetsælger, PR-medarbejder osv.

I mange år var Jesper Grove Jørgensen kapelmester og tovholder for musicalen. Han blev afløst af Henrik Friis Madsen, som fungerede som kapelmester indtil Jens Grønlund overtog.

Musicalen er skolens flagskib og skolens helt store prestigeprojekt. Eleverne og lærerne elsker den og investerer rigtig mange timer i arbejdet. Mange elever vælger at gå på FVGH på grund af skolens årlige musical. Det er også en af grundende til, at der bliver der lagt så meget tid og arbejde i musicallen. Det er det hele værd, når man til sidst ser det gå op i højere enhed.

Oversigt over musicals på FVGH: 

  • 1989 Scener fra et ægteskab
  • 1990 Al magt til kvinderne
  • 1991 My Fair Lady
  • 1993 Cabaret (1. gang i Gjethuset)
  • 1994 Tiggeroperaen
  • 1995 Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat
  • 1996 Chicago (teatersalen på Rådhuset)
  • 1997 Rocky Horror Picture Show
  • 1998 Guys and Dolls
  • 1999 Annie Get Your Gun
  • 2000 Hair
  • 2001 West Side Story
  • 2002 Piraterne fra Penzance
  • 2003 Show Boat
  • 2004 Sweet Charity
  • 2005 Rent
  • 2006 Grease
  • 2007 Return To The Forbidden Planet
  • 2008 Cabaret
  • 2009 Midt om natten
  • 2010 Back To The 80's
  • 2011 Mød mig på Cassiopeia
  • 2012 Atlantis
  • 2013 Skatteøen
  • 2014 All Shock Up
  • 2015 Klokkeren fra Notre Dame
  • 2016 Footloose
  • 2017 Bonnie & Clyde
  • 2018 The Wedding Singer
  • 2019 Hairspray
  • 2021 9 to 5
  • 2022 Sister Act
  • 2023 Chicago
  • 2024 Legally Blonde
Sylvester 3y på guitar

"Onsdag aften. Endelig. Lyset bliver dæmpet og publikum falder til ro…helt stille og så ORKESTRET! Boom, første sang er på og åbner musicalen med et brag. Sommerfuglene der fløj rundt inde i min mave, samler sig til en lille glædeskulge i toppen af brystkassen, som springer ud, da jeg går ind på scenen. Nu er vi i gang!..."

Scenografiholdet arbejder
Sofie står yderst til højre

Sofie Folkman, som var med i vokalensemblet i musicalen ”Hairspray” i 2019 fortæller, at det var en fed oplevelse at stå på den scene; "det er en oplevelse jeg vil gemme i min sjæl”

Alle elever på STX og HF kan være med i musicalen uanset årgang, studieretning osv.

Her kan du se optagelserne fra nogle af de musicals, som er blevet opført i Gjethuset: 

Link til Legally Blonde (2024)

Link til Chicago (2023)

Link til Sister Act (2022) (virker bedst hvis du downloader først)

Link til 9 to 5 (2021)

Link til Hairspray (2019)

Link til The Wedding singer (2018)

Link til Bonnie & Clyde (2017)

Link til Footloose (2016)

Talentudvikling er en stor succes

Eleverne har rige muligheder for faglige udfordringer efter skoletid og der er noget for enhver smag

FVGH samarbejder med både Københavns Universitet ”Projekt Forskerspire”, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) samt TCC i Kina om at give elever, der ønsker det, ekstra faglige udfordrninger. Desuden tilbydes Master Class i en række fag, herunder dansk i ”FORFATTERSKOLE FVGH” og kinesisk i det nyoprettede ’Confucius Classroom’. Alle elever er velkommen til at deltage i den årlige og prestigefyldte musical. Så der er noget for enhver smag.

Syv forskerspirer ud af 100 på landsplan

D. 10. januar blev syv ”forskerspirer” hyldet ved gymnasiets morgensamling med diplomoverrækkelse og blomster af den nyudnævnte rektor, Peter Brink Thomsen og projektkoordinator, Lisbeth Haulrig, da de - sammen med under 100 andre gymnasieelever på landsplan - har gennemført Projekt Forskerspirer, som er et tilbud fra Københavns Universitet og Århus Universitet til gymnasieelever om at »tage forskud på fremtiden« og målrettet kaste sig ud i de arbejdsprocesser, de senere kan komme ud for under og efter et universitetsstudie.

Vores elever har i år forsket i følgende emner:

Sylvester Damsted: Hooligans og håndboldfans.

Sandra Strøm Hansen: Plastics påvirkning på planter, forslag til fremtidens miljørigtige emballage.

Ulrik Schjerbeck: Altruisme - nudging ved hjælp af farver i det offentlige rum.

Siqi Mai Pedersen: Mindfulnes i hverdagen.

Kian Latifi Yaghin: Plasma og druer.

Helena Trap: Shh..fra uro til ro i undervisningen i folkeskolen

Malou Liv Enevoldsen: Medicins påvirkning på tand- og mundsundheden.

- Det bliver spændende at følge, om forskerspirernes frø vil fortsætte med at gro på elevernes videregående uddannelser i fremtiden!

Projektkoordinator, Lisbeth Haulrig Bertelsen, de syv elever og rektor Peter Brink Thomsen, 10.jan 2020

Master-Matematik

Hvert skoleår oprettes nye, spændende Master Classes på FVGH. Som noget nyt, er skolen i år tilknyttet et tilbud fra Danmarks Tekniske Universitet i matematik, der løber over et år, fra nytår i 2.g til november i 3.g. Omfanget er 7 moduler og en projektdag på DTU i foråret, samt et tilsvarende forløb i efteråret.

Der arbejdes med nogle af de samme emner som ingeniørstuderende møder på 1. år af studiet, men tilpasset elevernes matematikfaglige forudsætninger og arbejdsformen vil minde om arbejdsformen i matematik på ingeniørstudiet. Deltagelse giver eleverne mulighed for at blive fagligt klædt på til at skrive SRP (Studieretningsprojekt i 3.g) i matematik indenfor emner, som ellers ikke ville være muligt.

”Udover det faglige, giver deltagelse en fordel for eleverne ved ansøgning om optagelse på DTU. Der er pt. 14 tilmeldte elever og mange af dem overvejer ingeniør-studiet efter endt studentereksamen”, fortæller lektor i matematik, Claus Eskildsen.  

English Master Class 

I år er der også fuld gang i English Master Class. Nicoline Ever-Midjord fra 3.b fortæller, at de læser en ny bog til hvert møde, ligesom i en bogklub. Når de mødes, diskuteres bogen, bl.a. dens handling, personer og hvad eleverne synes om den. Holdets lærer, Inge Høyer, starter ofte timen med noget baggrundsviden, hvilket giver et bedre indblik i bogen, de har læst. English Master Class giver også rig mulighed for taletid, da det hele foregår på engelsk.

"Vi bliver udfordret på en god måde og det gør slet intet, hvis man leder efter et ord, da alle er gode til at hjælpe hinanden. Alt i alt er det et super hyggeligt hold."

Forfatterskoleeleverne skriver løs

FORFATTERSKOLEN FVGH

På "FORFATTERSKOLEN FVGH" går 13 meget aktive elever, som hver 2. uge mødes om eftermiddagen og bliver undervist i en række skriveteknikker, ligesom de arbejder med egne eksperimenter og plots. Forfatterskoleeleverne får gennem forløbet en større sproglig bevidsthed, både når det gælder andres produktioner og når det gælder den individuelle og personlige udtryksform.

For øjeblikket skriver hele holdet på en kollektivroman, og en del af deres produktion planlægges at blive udgivet i et større forum. Forfatterskoleeleverne modtager sammen med deres afsluttende eksamensbevis et diplom for gennemførelse af kurset.

Flere spændende Master Classes er på vej!

Danske og kinesiske elever på FVGH

Lær Kinesisk – og få guld-diplom!

FVGH har et mangeårigt samarbejde og udveksling med TCC/Tianjin College of Commerce i Kina. Som noget nyt tilbydes ’Confucius Classroom’: to måneders undervisning i kinesisk sprog og kultur af en kinesisk gæstelærer fra vores partnerskole TCC. Deltagelse i denne undervisning belønnes med et diplom, der vedlægges studentereksamensbeviset. I de kommende år vil det være muligt at opnå bronze-, sølv- eller guld-diplom afhængig af det antal år, man har fulgt denne undervisning!

Kina-samarbejdet består desuden af årlige studieture til Kina med indkvartering på TCCs campus (siden 2001), udvekslingsophold af 3 måneders varighed på TCC for vores studenter. Ved denne deltagelse opnås et officielt diplom fra TCC samt merit til de videregående uddannelser gennem udfyldt og stemplet KOT-skema. Til de kinesiske studerende fra TCC tilbydes sommerskole af en måneds varighed med delvis privat indkvartering hos elever fra FVGH. Dette giver en enestående, gensidig mulighed for sprog- og kulturudveksling.

" Mange personlige venskaber og kontakter er blevet etableret ad denne vej "

Applaus til de medvirkende i "Hairspray" 2019

Gymnasiets flagskib - Den årlige musical

"At lave musical giver et helt specielt sammenhold blandt eleverne på tværs af hele skolen – uanset årgang og studieretning. Det binder eleverne sammen og skaber nye venskaber. Det er skolens største fælles arrangement. Alle kan deltage, om det er på scenen eller bag scenen. Holdånden er fantastisk. Jeg har aldrig set noget lignende."

Musicals har en helt speciel status på FVGH og er med til at gøre os til et helt unikt gymnasium. 

I 1991 havde den første musical premiere på Frederiksværk Gymnasium og HF. Musicalen var My Fair Lady og den blev opført i gymnastiksalen – men allerede året efter blev der indgået en aftale med det lokale kulturhus Gjethuset, om at opføre musicals på deres store scene til glæde for hele byen. Siden 1992 der er blevet opført 28 musicals i Gjethuset med en masse elever og lærere fra FVGH.

I august afsløres det ved en morgensamling i kantinen, hvad årets musical skal være og hvordan man tilmelder sig. Herefter melder man sig til audition, hvis man ønsker en rolle eller en plads i vokalensemblet eller orkestret. Der er også brug for gode kræfter på alle de andre poster, såsom lyd, lys, scenografi, kostumer, make-up, regissør, billetsælger, PR-medarbejder osv.

I mange år var Jesper Grove Jørgensen kapelmester og tovholder for musicalen. Han blev afløst af Henrik Friis Madsen, som fungerede som kapelmester indtil Jens Grønlund overtog.

Jens Grønlund fortæller, at musicalen er skolens flagskib og skolens helt store prestigeprojekt. Eleverne og lærerne elsker det og bruger gerne alt deres tid på det i en periode. Mange elever vælger at gå på FVGH, på grund af skolens årlige musicals. Det er også en af grundende til, at der bliver der lagt så meget tid og arbejde i musicallen. Men når det så er sagt, så er det alt arbejdet og tiden det hele værd, når man til sidst ser det gå op i højere enhed.

Sofie Folkman, som var med i vokalensemblet i musicalen ”Hairspray” i 2019 fortæller; "Det var en fed oplevelse at stå på den scene, det er en oplevelse jeg vil gemme i min sjæl”. 

Alle elever på STX og HF kan være med i musicalen uanset årgang, studieretning osv.

"Onsdag aften. Endelig. Lyset bliver dæmpet og publikum falder til ro…helt stille og så ORKESTRET! Boom, første sang er på og åbner musicalen med et brag. Sommerfuglene der fløj rundt inde i min mave, samler sig til en lille glædeskulge i toppen af brystkassen, som springer ud, da jeg går ind på scenen. Nu er vi i gang!"

Som man kan se, er der rige muligheder for at udfolde sine talenter og ”nørde” med spændende projekter i alle afskygninger på Frederiksværk Gymnasium & HF.

Hele syv forskerspirer på FVGH

I dag blev de hyldet og fik diplomer

Projektkoordinator, Lisbeth Haulrig sammen med de syv elever samt rektor, Peter Brink Thomsen

Eleverne på Frederiksværk Gymnasium og HF har rige muligheder for faglige udfordringer efter skoletid

I dag blev vores 7 forskerspirer hyldet ved morgensamlingen med diplomoverrækkelse og blomster. Sammen med under 100 andre gymnasieelever på landsbasis, har vores syv elever gennemført Projekt Forskerspirer, som er et tilbud fra Københavns Universitet og Århus Universitet til gymnasieelever om at »tage forskud på fremtiden« og målrettet kaste sig ud i de arbejdsprocesser, de senere kan komme ud for under og efter et universitetsstudie.

Vores elever har forsket i følgende emner:

Sylvester Damsted: Hooligangrupperinger og håndboldfans.

Sandra Strøm Hansen: Plastics påvirkning på planter, forslag til fremtidens miljørigtige emballage.

Ulrik Schjerbeck: Altruisme - nudging ved hjælp af farver i det offentlige rum.

Siqi Mai Pedersen: Mindfulnes i hverdagen.

Kian Latifi Yaghin: Plasma og druer.

Helena Trap: Shh..fra uro til ro i undervisningen i folkeskolen.

Malou Liv Enevoldsen: Medicins påvirkning på tand- og mundsundheden.

Stort tillykke til jer alle seks!

/LG

Læs mere om vores talentudviklingsprogrammer her

- FORFATTERSKOLEN FVGH

- Master Class

- Confucius Classroom

Ledelsesområder

Peter Brink Thomsen (PB): Rektor

  • Økonomi, herunder faggruppernes økonomi
  • Personale
  • Samarbejde med elever og elevaktiviteter
  • Fravær og sanktioner i samarbejde med studievejlederne
  • Studieture og ekskursioner
  • Ansættelser (med AN)
  • Bygninger og nyanskaffelser (med AN)
  • GRUS (med AN)
  • HF-ansvarlig
  • Karrierelæring

Anne Hemmingsen (AN): Vicerektor

  • Stedfortræder for rektor
  • Time-fagfordeling, holdoprettelse, studieretninger, fagpakker (med TJ)
  • Lærernes opgaveportefølje
  • Ansættelser (med PB)
  • Kurser og efteruddannelse
  • Pædagogisk udvikling
  • 0-g aften, orienteringsaften mv
  • Pædagogikum
  • Talentudvikling, masterclass mv
  • Skitur for 1g (med TJ)
  • Bygninger og nyanskaffelser (med PB)
  • GRUS (med PB)


Mette Karmann (MK): Uddannelseschef

  • Eksamen – planlægning og afvikling
  • Koordinator for større skr. opgaver (DHO, SRO, SRP)
  • Pædagogisk udvikling, herunder digital dannelse
  • Daglige skemaændringer
  • Skemalægning af brobygning og introkurser
  • Årshjul  mm i Lectio
  • Ansvarlig for translokation


Thomas Jørgensen (TJ): Uddannelseschef

  • IT  (indkøb, IT-support i administrationen, servere, netværk, firewall, licenser, brugeroprettelser, Office365 konfiguration (mail, teams, onenote mm.)
  • Time-fagfordeling, holdoprettelse, studieretninger, fagpakker (med AN)
  • Lectiokonfiguration (grundlæggende konfiguration, holddef., holdpakning valgfag, validering af at elever får fag og timer nok til fuld eksamen)
  • GDPR-ansvarlig
  • Elevtrivselsundersøgelser
  • Skitur for 1g (med AN)

Andre ressourcepersoner:

Studievejledning Line Rosted Skov (LS) og Randi Søberg (RS):

  • Elevfravær, fravær skriftlige opgaver
  • Forældrekontakt ved sygdom og fravær
  • LFS- og studiemøder med teamlærere
  • GSK-elever
  • SSP-elever

IT-vejleder Thomas Møller Harvig (TM) og Jonas Aagaard Chahboun (JAC):

  • IT-introduktioner
  • IT-morgenvagter
  • Ansvarlig for projektorer, kopi/print/scan, computerinstallationer support til fx Lectio og Office365-

Informationsmedarbejder Lene Guttorm (LG):

  • Fotograf
  • Redaktør af skolens officielle Facebook-profil
  • Vedligeholdelse af hjemmesiden
  • Kontakt til pressen, trykkeri osv.

Rektor

Peter Brink Thomsen

Rektors velkomst

Velkommen til FVGH

Det er en fornøjelse at byde dig velkommen til Frederiksværk Gymnasium og HF. Om du er nuværende eller kommende elev, forældre eller blot kommet forbi vores hjemmeside af nysgerrighed, er det mit håb, at du får et godt indtryk af vores skole, og at du finder de oplysninger du måtte lede efter.

Sammenholdet på FVGH er helt specielt! Som eneste ungdomsuddannelsesinstitution i Halsnæs Kommune er vi byens og lokalområdets gymnasium, der samler unge med lyst til en boglig uddannelse i trygge, rummelige og moderne rammer. FVGH har plads til alle, er noget jeg ofte hører fra elever og personale. Det gør mig både glad og stolt, for følelsen af at høre til og være i et miljø præget af gensidig respekt er fundamentet for at kunne drive en god skole, hvor kvaliteten er i top.

På FVGH sætter vi en ære i høj faglighed. Vi har studieretninger indenfor alle fakulteter og en bred vifte af talentprogrammer som Projekt Forskerspirer, musical, forfatterskole, masterclass i sprog og naturvidenskab og meget andet. Vi er en international skole med globalt udsyn og har i 20 år samarbejdet med Tianjin College of Commerce i Kina, som både kan besøges på studietur i 2g og på et længerevarende ophold efter gymnasiet. Derudover har vi udvekslingsaftaler med gymnasier i Frankrig og Spanien.

Hvad enten man vælger den 3-årige STX eller den 2-årige HF, får man en studieforberedende og almendannende uddannelse, som forbereder på videregående studier – og på livet generelt! Her arbejdes hver dag med kompliceret stof – ofte på mange sprog – her præsenteres, diskuteres og argumenteres i tale og på skrift - alt sammen med det formål at gøre vores elever klogere på livet og dem selv.

Det er krævende at gå i gymnasiet, men vi har ambitioner på vores elevers vegne, og vi løfter dem fagligt, socialt og personligt ved at stille krav. Til gengæld får de to eller tre fantastiske år hos os, som de kan bruge resten af livet.

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte skolen på 47725210 eller skrive til PB@fvgh.dk.

Venlig hilsen

Peter Brink

Rektor

PB

Mail PB@fvgh.dk Tlf. 47725210 Mobil 23808819

Sylvester forsker i hooligans

På Frederiksværk Gymnasium & HF har vi i år seks forskerspirer, som er kommet gennem nåleøjet ud af 100 på landsplan. 

Frederiksborg Amts Avis har intereviewet Sylvester om hans forskning i hooligans og det kom der denne fine artikel ud af:

Hvorfor er der ikke hooligan-agtige grupper og tilskuerballade indenfor håndboldsporten, når der er det i fodbold herhjemme?

Det emne har Sylvester C. Damsted fra Frederiksværk Gymnasium og HF arbejdet med siden det tidlige forår som et såkaldt forskerspirerprojekt.

Sammen med hele seks andre elever fra FVGH er han blandt de i alt under 100 gymnasieelever på landsbasis, der har gennemført et projekt som et tilbud fra Københavns Universitet og Århus Universitet. Et tilbud til gymnasieelever om at »tage forskud på fremtiden« og målrettet kaste sig ud i de arbejdsprocesser, de senere kan komme ud for under og efter et universitetsstudie.

- Jeg har set en dokumentarfilm om hooliganisme i fodbold herhjemme, jeg spiller selv håndbold og synes det er sjovt at man ikke har hørt om tilsvarende problemer her. Det har jeg arbejdet nærmere med, bl.a. om det har noget at gøre med om det giver en forskellig stemning, når publikum til en håndboldkamp er tættere på spillerne og kan se deres ansigter, siger Sylvester C. Damsted, der har spillet håndbold i Team Arresø i 6-7 år.

Konceptet for at blive forskerspirer er, at en forsker skal godkende projektet. Sylvester skrev til flere og fik svar fra én, så han kom med i projektet og endte blandt de under 100 blandt 200 oprindeligt tilmeldte og 140 med en kontrakt, som endte med at gennemføre med en godkendt rapport.

- Jeg har skrevet 13 sider med bilag, fortæller Sylvester, som begyndte at arbejde med emnet i februar, da han gik i 2.g og siden har samlet viden, inden skrivearbejdet for alvor gik igang efter et seminar for forskerspirerne i Århus i september.

Flotte resultater

Sylvester skal sammen med de seks andre fra gymnasiet i Fredreiksværk til et festarrangement på Københavns Universitet den 23. november, hvor forskerspirerne samles og vindere hyldes.

Det er femte år Frederiksværk Gymnasium og HF deltager, og man har markeret sig flot. I 2016 var Mia Louise Taarup blandt de nominerede, og i 2017 vandt Emilie Maja Jeppesen i kategorien samfundsvidenskab. Sidste år gennemførte fire elever, og nu sætter man rekord med syv.

Vigtige redskaber

- Det kan lade sig gøre takket være et godt samarbejde mellem lærerne, siger Lisbeth Haulrig, der er kursusleder og pædagogisk konsulent på gymnasiet.

Hun er imponeret over over at så mange elever magter at kaste sig over forskerspirerprojektet sideløbende med den almindelige undervisning og de mange andre aktiviteteter og tilbud, der er på gymnasiet og i de unges fritidsliv i det hele taget. Oprindelig meldte 18 elever fra Frederiksværk sig med et projekt, og de syv endte altså med at gennemføre.

- At deltage giver dem nogle akademiske arbejdsmetoder og en masse redskaber, de kan bruge i gymnasiet og fremover, siger Lisbeth Haulrig.

De seks andre

Udover Sylvester Damsted og projektet Hooligangrupperinger og håndboldfans er det disse seks FVGH-elever, der har gennemført og fået godkendt deres forskningsprojekt:

Sandra Strøm Hansen: Plastics påvirkning på planter, forslag til fremtidens miljørigtige emballage.

Ulrik Schjerbeck: Altruisme - nudging ved hjælp af farver i det offentlige rum.

Siqi Mai Pedersen: Mindfulnes i hverdagen.

Kian Latifi Yaghin: Plasma og druer.

Helena Trap: Shh..fra uro til ro i undervisningen i folkeskolen

Malou Liv Enevoldsen: Medicins påvirkning på tand- og mundsundheden.

Girlpower på Biotek-linjen

Det nye fag bioteknologi tiltrækker piger

Seksten skarpe elever udgør det nyoprettede bioteknologi-hold sammen med deres lærer Peter Vestergård Holm.

Til spørgsmålet om hvorfor de valgte biotek-studieretningen, svarer mange, at det er et oplagt fag i forhold til deres vidergåerende uddannelse som enten dyrlæge, læge og tandlæge etc.

Liva Beier Amdal, som også vil læse medicin, er glad for biotekologi, fordi man kobler kemi og biologi i ét fag og får en dybere forståelse. Man kommer mere ned i detaljerne. ”Alle her på holdet er ret skarpe og arbejder seriøst, så vi kommer langt rent fagligt” siger Liva.

De har lige arbejdet med emnet ’muskler’, og her lavede de praktiske øvelser med kroppens muskler og kunne derefter måle, hvad der egentlig skete både i kroppen og hjernen.

Helena Petrovic, som vil være tandlæge, havde først valgt studieretningen MAT1 – men valgte om, da denne med bioteknologi lød mere spændende. ”Her får man en masse baggrundsviden om mennesket og ikke kun matematik, fysik og kemi adskilt”

Biotek-studieretningen for alle med interesse i naturvidenskab

Amalie Andersen ved ikke endnu, hvilken videregående uddannelse hun vil tage, men hendes brede interesse for naturvidenskab fik hende til at vælge denne studieretning; ”Biotek-pakken er også til dem, der ikke helt ved, hvilken vej de vil gå endnu”, siger Amalie.

Ud over naturvidenskab er Julia Drzala også glad for samfundsfag og engelsk: ”Jeg valgte denne studieretning, da det så er muligt at hæve engelsk til A og samtidig have meget naturvidenskab. Det giver også en mulighed for at læse i udlandet senere.” siger hun glad.

Sofie Hessner, som vil læse medicin, fremhæver, at størrelsen på holdet er med til at alle kommer til orde og Peter kan komme rundt og hjælpe. ”Man føler sig hørt og ingen spørgsmål er dumme” siger Sofie.

Drenge er også velkommen

Læreren Peter Vestergård Holm fortæller, at han føler sig meget privilegeret over at have så engagerede elever. ”De er virkelig topmotiverede og man kan mærke, de brænder for naturvidenskab.” Han løfter sløret for, hvilke temaer de skal arbejde med til næste år: Hjernen og nervesystemet, lægemidler der påvirker nervesystemet og et emn om enzymer.

Naturvidenskab har de senere år tiltrukket flere og flere piger, men det er nok en tilfældighed at alle her på holdet er piger. Peter understreger, at hvis en dreng skulle melde sig, lover vi at tage godt imod ham! Pigerne griner.  

/LG

Bioteknologi

Bioteknologi er et naturvidenskabeligt fag som integrerer og anvender biologisk og kemisk viden, metoder og teknikker i det teoretiske og praktiske arbejde inden for sundhedsvidenskab, sygdomsbehandling og medicin samt natur.

Læs mere om faget her

Mikroalger og stamceller på RUC og snedige bakterier i Gjethuset

Spændende naturfaglige dage for 2x og 2b

Løgndetektoren afprøves

Skrevet af elever:

Spændende naturfaglig dag på RUC - om kost & kræft, kalveskindssko, mikroalger og stamceller

I oktober tog 2.b og 2.x afsted til Roskilde Universitet, hvor nogle spændende naturvidenskabelige foredrag ventede. På trods af en forsinket bus, kom vi alligevel frem i tide. Vi startede dagen ud med at høre et interessant foredrag om sammenhængen mellem kost og kræft, hvor der var et stort fokus på årsagssammenhænge. Blandt andet blev myten om et sundere liv med at drikke vin afkræftet, da man havde fundet ud af, at vinelskere havde en tendens til at købe mere frugt og grønt end folk, der køber øl.

Efterfølgende var der en stor spisepause, hvor man fik lov til at spadsere rundt på universitetet og opleve universitetsånden. Der var b.la. nogle kemistuderende, der havde arrangeret et kemishow for alle gymnasieeleverne. Det var spændende!

Der var et spændende foredrag om fysik for 2.x. Et par enkelte 2.b elever og en lærer havde sneget sig ind til foredraget af ren nysgerrighed. Man fik en introduktion til faget, samt at man fik løst nogle sjove opgaver. Eksempelvis fandt man ud af, hvor mange sko man kunne lave ud af en kalv. Det synes vi var lidt morsomt.

Efter den store frokostpause tog 2.b ind for at høre et interessant foredrag om mikroalger, hvor man fandt ud af, at de b.la. kunne bruges til at bekæmpe miljøproblemer, hvilket passede godt, da miljøet er aktuelt lige for tiden. Der blev desuden reklameret for at man kunne komme på RUC for at få inspiration til sin SRP i 3.g. Det kunne godt overvejes!

Til sidst sluttede 2.b af med et foredrag om stamceller. Der var stor nysgerrighed omkring emnet og mange spørgsmål blev stillet til forskeren.

Det var en spændende dag for eleverne. Ikke nok med at man fik en masse ny viden omkring det naturfaglige, så fik eleverne også et indblik i, hvordan livet på universitetet foregår. Alle tiders oplevelse!

/af Anna Sophie Rosenborg Eriksen 2.b

Løgndetektor og snedige bakterier i Gjethuset

Hos 2.b startede dagen med en sjov løgnedetektor, som vi både frygtede og grinede af, da spørgsmålene blev stillet. Det kunne være svært at benægte løgnedetektoren, for det var ikke altid den fungerede, og man kunne blive i tvivl om det var sandt eller falsk.

Derefter bestilte vi pizzaer, som vi spiste med glæde nede på læreværelset. Der blev både spillet kort og snakket, mens vi glædede os til at komme ned i Gjethuset.

Efter vi havde spist tog 2.b og 2.y afsted sammen på en tur til Gjethuset, hvor vi skulle høre et foredrag om snedige bakterier. Der blev sat en skærm frem på scenen, hvorefter to forskere fra Aarhus Universitet gik i gang med at forklare naturvidenskabelige emner om bakterier, som de perspektiverede til vores hverdag. Blandt andet kom en forsker ind på nogle kabelbakterier. En anden forsker fortalte om biofilm, og hvordan de blandt andet kunne påvirke folk med implantater. Det var et tankevækkende foredrag.

I slutningen af foredraget, var der mulighed for at sende spørgsmål ind, som eksperterne kunne besvare. Efterfølgende kunne man gå på deres hjemmeside og stille spørgsmål der.

Foredraget varede ca. 2 timer med pause og gav os en masse spændende viden, som vi kunne koble til det, vi havde lært i undervisningen. Det var især sjovt at høre om bakterier i vores hverdag, som man ikke altid lægger mærke til. Foredraget gav en bredere forståelse for vores verden. Det kan vi godt gøre igen! 

/af Julie Brande Bæk 2.b