Farvelsalut til Johnny
Med kanonsalut, sang og fine taler fik blev der sagt farvel og tak

Mandag d. 16. december blev der afholdt afskedsreception for afgående rektor Johnny Simonsen. Rigtig mange mennesker mødte op for at tage festligt afsked med Johnny, heriblandt borgmester Steffen Jensen samt både nuværende og tidligere ansatte, elever og lærere.
Eftermiddagen bød på taler fra bestyrelsesformand Helle Lunderød, Birgitte Benzon Bang og Vicerektor Anne Hemmingsen. Derefter blev skolens nye flag præsenteret. Det har længe været et stort ønske fra Johnny, at skolen skulle have sit eget flag, så fremover vil det blive omtalt ”Johnnys flag”. Der var musikalsk underholdning med tidl.lærer Erik Lundsgaard på euphonium og med musikholdet fra 3y under ledelse af Jens Grønlund. Herefter sang lærerne for på fællesang fra lærerne.
Et vers lød:
”Skud ud til Johnny, snart så er det slut. Men husk nu at nyde kemien ved Rhone, tak med stor salut”
– hvorefter kemilærer SVO affyrede et ordentligt kanonslag!
Johnny blev takket for sin indsats gennem de mange gode år på skolen og blev dimmiteret som Phd, som Helle Lunderød sagde: ”Pensionist Hele Dagen”.
Frederiksborg Amts Avis var med til receptionen og bragte denne artikel.
Halsnæs Avis har også bragt denne artikel på sin netavis.









De sødeste Luciabørn
Tak for sangene!

Igen i år var så heldige at få besøg af det sødeste Luciaoptog fra Vinderød Privatskole.
Tusind tak for sangene!

Velbesøgt gamle elevers fest
Elever fra mange årgange mødte op

Det var et brag af en fest, da gamle elever og deres lærere fejrede "Gamle elevers fest" fredag d. 6. december. Først blev der spillet hockey i hallen og sunget kor i musiklokalet. Stemningen var god fra starten. Derefter fulgte middag og underholdning med den musikalske duo "Strengelejerne" - som også selv er gamle elever! Konstituerede rektor, Anne Hemmingsen, holdt en velkomsttale, hvor hun takkede for den store tilslutning og opfordrede gæsterne til at melde sig som alumner - altså de gamle elever der stadig er under 30 år. Ved bordene sad årgangene sammen - alderspræsidenterne var studenter fra årgang 1982/83. Men både 1989 og1994 var også godt repræsenteret og desuden1997/98 og 2014. Efter de musikalske løjer var der dans og hygge i kantinen. Da alt fadøllet var drukket, fortsatte festen på de lokale værtshuse.
Tak for den dejlig fest og tak fordi så mange mødte op!
/LG







Gode råd fra gamle elever
Hør efter i timerne!

Afgangsklasserne var så heldige at have besøg af 8 ”gamle” elever fra FVGH, som fortalte om deres uddannelser og arbejdsliv efter gymnasiet. Det var personlige og spændende fortællinger og eleverne stillede gode spørgsmål til dem efterfølgende.
- William James, student 2014, sergent og underviser værnepligtige på Bornholm.
- Aggi Angel, student 2010, klassisk sang på Den Kgl. Musikkonservatorium. Er pt. på barsel.
- Henrik Markussen, HF-student 2010. Han er uddannet lærer og cand. pæd. psyk. Arbejder som terapeut på behandligssted for unge med psykiske problemer.
- Joachim Birch Milan, student 2013, studerer medicin KU.
- Pernille Klarskov Pedersen, student 2005, Adjunkt, fysiker. Forskningsleder på AU og rådgiver for EU.
- Jakob Sylvest Nielsen, student 2014, studerer historie/religion, KU.
- Anna Sania B. Hawilo, student 2016, studerer til sygeplejerske og er færdig til sommer. I praktik på kirurgisk afdeling på Køge sygehus.
- Søren Helweg Dam, student 2014, studerer bioinformatik på DTU.
Nogle af deres budskaber var, at de unge skal følge godt med i timerne i gymnasiet, for al den almene viden man får her, skal bruges senere i livet. De advarerde også om, at man er mere overladt til sig selv på de videregående uddannelser – man har selv ansvar for egen læring og for aflevere opgaver til tiden osv. Et andet godt råd var, at tage sig god tid til at vælge og ikke være så bange for at vælge om. Livet er langt. Man skal være modig og vove sig ud i det ukendte. Hvis man mærker en nysgerrighed og en lyst til at kaste sig ud i et studie, skal man prøve det af.
/LG





Kemikere på besøg hos CP Kelco
Hvordan får marmeladen den rette tykkelse?

Kemi-B-holdet var d. 27. november på visit hos CP Kelco der ligger ved Køge. Fabrikken producerer en stor del af den pektin der bruges i denne verden. Der sejles citrusfrugter og tang til fabrikken fra Asien og Sydamerika. Pektinen ekstraheres, modificeres kemisk og oprenses. Herefter sælges den til fødevarevirksomheder i hele verden, som bruger det som fortykningsmiddel. Som det ses på billedet er hygiejne, fødevaresikring og kvalitetskontrol i højsædet. Det var et meget spændende besøg, som viste, hvordan kemi kan udfoldes i stordrift. Vi fik også et foredrag af en pensioneret ingeniør fra virksomheden, som fortalte om hvordan han havde arbejdet innovativt, og gav eksempler på den store betydning af patenter. Så send en venlig tanke til CP Kelco næste gang i smører marmelade med passende konsistens på brødet.
/TJ
Ny rektor på gymnasiet har landet 'drømmejobbet'
Pressemeddelelse

Frederiksværk Gymnasium og HF har netop ansat Peter Brink Thomsen som ny rektor - en stilling han overtager efter Johnny Simonsen som har valgt at gå på pension.
Peter Brink Thomsen kommer fra et job som uddannelsesleder på Køge Gymnasium, hvor han har stået i spidsen for etablering af en række internationale partnerskaber, hvor eleverne får lejlighed til at opleve andre kulturer og deres sprog i autentisk sammenhæng. Dermed kommer den nye rektor med mange års ledelseserfaring i bagagen og i øvrigt en faglighed i engelsk og offentlig forvaltning. Peter Brink Thomsen er bosat med sin familie i Frederikssund og har gennem mange besøg i Halsnæs, herunder som bruger af Gjethuset, skabt sig et godt kendskab til kommunen og området. Ifølge ham selv har han her landet 'drømmejobbet';
“At skulle stå i spidsen for en skole med så central placering i lokalsamfundet og med så stærke værdier omkring faglighed, rummelighed, kreativitet og globalt udsyn er for mig et drømmejob. Jeg glæder mig meget til at møde elever og personale og i tæt samarbejde bygge videre på alt det positive der er skabt i løbet af skolens første 40 år. I mine øjne skaber skolens størrelse optimale betingelser for at undervisningen kan gennemføres og udvikles i tæt dialog mellem lærere, elever og ledelse - alle synes at kende hinanden, og man bekymrer sig om hinandens ve og vel - det skaber en tryg stemning og dermed et godt udgangspunkt for at læringen kan trives - det vil jeg rigtig gerne være en del af".
Formanden for bestyrelsen i Frederiksværk Gymnasium og HF, Helle Vibeke Lunderød hilser den nye rektor velkommen og ser frem til, at han tager fat på arbejdet.
”Peter var en del af et stærkt ansøgerfelt til stillingen som rektor. Vi ser ham som et godt og stærkt match for skolen, vores elever og lærere. Vi er sikre på, at han vil passe godt ind, og bidrage til fortællingen om Frederiksværk Gymnasium og HF på en ny og spændende måde. Hans store erfaring med at skabe internationale partnerskaber kan tilføre vores internationale program nye og spændende perspektiver.”
Peter Brink Thomsen tiltræder stillingen som rektor på Frederiksværk Gymnasium og HF den 1. januar 2020.
Informationsaften for kommende elever og forældre

Alle interesserede inviteres til Informationsaften på Frederiksværk Gymnasium & HF.
Er du på efterskole, er du velkommen til at besøge os lørdag d. 18. januar kl. 10.00
Mød vores lærere og studievejledere. Hør om vores studieretninger på STX og fagpakker på HF. Hør om vores store Master Class program. Hør om vores udvekslingsprogrammer til spændende lande. Er du elitesportsudøver har du mulighed for at tage en 3-årig HF eller en 4-årig STX. Hør om de mange uddannelser en STX og HF giver direkte adgang til. Få en sludder med andre elever, som allerede går her.
Der vil være kaffe, te og kage.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!
De skriver løs...
Vores 14 forfatterskoleelever knokler i de sene eftermiddagstimer


Dyb koncentration, ord-eksperimenter, gensidig læsning og faglige råd - og kaffe og te inden for rækkevidde - det er nogle af de vigtige ingredienser på FORFATTERSKOLEN FVGH, hvor talenter udvikles og udfordres. 14 forfatterspirer fra alle klassetrin mødes sene eftermiddage hver anden uge og skriver af hjertens lyst - bogstaveligt talt!
/LA
Tårnhøje forventninger
9.klasser på besøg

I onsdags havde vi besøg en masse friske elever fra kommunens 9.klasser. De skulle opleve en dag med de kreative fag (musik, mediefag, idræt og billedkunst) inden de skulle overvære generalprøven på "Hairspray" i Gjethuset.
I billedkunst blev der arbejdet med minimale konstruktioner. Det højeste (og skæveste) tårn er på 2,50 meter og lavet af Tobias, Mads og Patrick.
Stort tillykke!
/LA



Hairspray blev en bragende succes

Både publikum og pressen blev endnu engang imponerede over elevernes præstationer i musicalen. PR-gruppen har talt med nogle folkeskoleelever fra kommunens 9.klasser, som fortæller at de glæder sig til, det bliver deres tur til næste år. Gymnasieelever fra nabo-gymnasier er dybt imponerede over vores høje niveau på alle planer.
Vil du se videoen så klik her!
Frederiksborg Amts avis skriver:
"De gjorde det igen-igen! Kære elever, hvis eksamenspapirerne ikke lever op til omgivelsernes og jeres egne forventninger, så fortvivl ikke, piger og drenge! Det skal nok gå, så længe I kan synge og danse. For det kan I virkelig! (...)
Man må imponeres over at det hvert år på så kort tid lykkes at sætte en så fuldendt forestilling op. At man så har et fantastisk sted som Gjethuset at optræde i og et fænomenalt orkester under ledelse af Jens Grønlund er selvfølgelig med at løfte det hele langt, langt højere end en årlig skolekomedie."
Halsnæs Avis giver fem soleklare stjerner:
"De gjorde det igen, eleverne fra Frederiksværk Gymnasium & HF. Leverede et brag af en musical i Gjethuset. Fire fantastiske forestillinger af klassikeren 'Hairspray' for fulde huse med masser af musik, sang og dans.(...)
Alt lige fra kulisser til musik spillede, og det var udeukkende dygtige skuespillere og sangere, som der bidrog til de fantastisk forestillinger. Der var gode grin undervejs og høj latter - til slut var der bifald som man med garanti nærmest kunne høres uden for Gjethuset efter en fremragende forestilling.
Fem soleklare stjerner ud af fem mulige for fantastisk performance, musik og underholdning. Endnu en gang glemmer man helt, at alle deltagerne 'blot' er glade amatører, der skal passe skolen ved siden."
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Lokaldage med spændende indhold
1.g lærte om både demokrati, iværsætteri, kunst og arkitektur

Lokaldag 1
Pia Kai-Sørensen fortalte først, hvordan en vision om at lave musikforening kan blive til virkelighed, sådan som Torup musikforening er blevet det. Eleverne hørte, hvordan man kan indrette sig lokalemæssigt, hvordan man kan skaffe investorer og midler gennem kommunen, og hvordan man kan tiltrække dygtige musikere. Alt sammen meget inspirerende og nyttig viden for elever, der måske selv vil lave iværsætteri - nu eller i fremtiden.
Herefter var det Peter Plant, der med stort engagement fik eleverne med på at synge en slagsang for Torup marked. Derpå gav han et indblik i flere af lokalsamfundets initiativer: restaurering og nyindretning af Dyssekilde Station, økologisk produktion, deleværksted og alternativ befordring i "projekt Sykkel" mm.
Tilsidst kom Peter Plant ind på vigtigheden af god markedsføring, hvis ens projekt skal blive til noget. Og herefter var det så elevernes tur til at være kreative i forlængelse af oplæggene: Mediefagseleverne blev bedt om at lave en distributionsplan og musikeleverne skulle enten skrive en sang om Torup eller komme med 10 gode brandingråd til Torup Musikforening.
Alt i alt blev det en hyggelig og lærerig eftermiddag i Torup, der er blevet kåret som årets landsby her i 2019
/LH & RH

Lokaldag 2
På Lokaldagen, tirsdag d. 12 nov., kastede 1.årgangs billedkunstelever sig over kunst og arkitekturen med inspiration fra den lokale kunstner og billedkunstunderviser, Joan Ledang. Eleverne var delt op i to store hold det meste af dagen, men arbejdede alligevel sammen - bare på skift - om et kunstnerisk værk. Det blev til i alt 7 inspirerende, særprægede og måske fremadskuende boligskulpturer, om man vil, som er udstillet i kantinens vinduer.
Da eleverne mødte ind om morgenen mødte der dem en særlig lugt af fisk og hav - forinden var der nemlig indsamlet en masse forskellige naturmaterialer fra strand, skov, loppemarkeder og garager i lokaleområdet, som skulle anvendes i projektet. Joan ledang indledte kort med at give eleverne mundtlig og visuel inspiration fra den sydfranske selvlærte kunstner og tidligere arkitekt, Sylvain Corentin. Med hans egne ord, søger han: “to build a bridge between the image of a utopian past and the reality of our future”.
Imens halvdelen af holdet arbejdede praktisk, var den anden halvdel på besøg i det lokale ”Kunsterhus”, hvor inspirerende professionelle kunstnere fortalte om deres hver især meget forskellige kunstvirke og inspiration. Og samtidig gav de eleverne en god indsigt i hvad kunst og den kunstneriske proces kan bidrage med i de unges hverdag og liv i det hele taget: Kunsten kan nære fordybelse, inspiration og evnen til at give slip, og ikke altid lade ønsket om et perfekt resultat styre processen. Ord som kendetegnede den kreative lokaldag ret godt (-:
/AN & SHJ



Reunion
Tidligere ansatte på FVGH sender jubilæumshilsen

Det var et festligt gensyn med tidligere lærere og ansatte på FVGH, da de var samlet i lørdags for at fejre skolens 40-års jubilæum. Nogle af dem har været med lige fra starten i 1979 og kan tage en del af æren for, at FVGH er sådan et dejligt sted med mange gode traditioner og minder.


Festligt 40 års jubilæum
Et brag af en fest

Fredag d. 1. november 2019 fejrede vi gymnasiets 40-års jubilæum. Det blev en aften med en flot pyntet skole, rød løber og smukke kjoler. Der blev danset les lancier i to omgange med publikum på; forældrene mødte talrigt op og så deres børn danse, hvorefter de blev budt på lidt at drikke i forældrecaféen - bl.a. vores unikke jubilæumsøl. Der blev danset og hygget hele aftenen.
Tak til alle fremmødte for en god fejring.




Mad og musical

Særarrangement
Alle interesserede inviteres til at se årets musical ”Hairspray” i Gjethuset med forudgående spisning og oplæg på gymnasiet.
Spisningen starter på gymnasiet i kantinen kl. 17.30. Her vil afgående rektor, Johnny Simonsen, fortælle lidt om skolens historie, og der vil blive givet et oplæg til aftenens musicalforestilling. Det vil også blive muligt at komme med på en kortere rundvisning på skolen.
Tilmelding: post@fvgh.dk
Pris: 200,- (inkluderer mad 120,- + billet 80,-) Indbetales på Reg.nr. 0216. Kontonr. 406 902 4777 Mærk indbetalingen med navn samt mad+musical. Deadline: fredag d. 8/11