Spansk

Vi bor i en stadig mere international verden, og derfor er det vigtigt at kunne kommunikere med mennesker fra andre kulturer. Spansk er et af verdens største sprog og er modersmål for over 400 millioner mennesker. Det er hovedsproget i de fleste lande i Mellem- og Sydamerika, og et voksende sprog i USA, hvor ’latinos’ får stadig større indflydelse.  Faget giver viden om nogle af de vigtige samfundsmæssige og kulturelle forhold i den spansktalende verden.

Med en rimelig indsats vil du efter tre års sprogundervisning kunne så meget spansk, at du vil kunne begå dig på rejser og ophold i den spansktalende verden. Spansk er relevant på flere videregående uddannelser og ved arbejde i internationale sammenhænge.

Ud over den almindelige undervisning i faget tilbyder vi blandt andet i 3.g udveksling med et gymnasium i Granada, hvor vores elever får mulighed for at opleve spansk kultur og sprog. Eleverne bor hjemme hos hinanden og får på den måde lært, at man ikke behøver at kunne perfekt spansk for at kunne få spanske venner!

Læs her om vores udveksling med Granada, Spanien

Spansklærer-teamet på Frederiksværk Gymnasium og HF har mange års erfaring med at undervise og med at rejse, studere og bo i Spanien og Latinamerika. 

Maj

Maj Ferriz Thorsø

forelskede sig i Spanien og det spanske sprog på en udvekslingsrejse i 3g og blev senere hen spansk gift. Har boet 7 år i Spanien og benytter enhver lejlighed til at rejse sydpå og besøge familie og venner. Elsker at danse flamenco! Har undervist i gymnasiet siden 2007.

Rie

Anne Marie Honoré (Rie)

var egentlig på vej til Sydamerika, men forelskede sig i Spanien under et 3 måneders sprogskoleophold i Salamanca i 1980 og er derfor vendt tilbage til forskellige steder i landet mange, mange gange. Hun har undervist i spansk i gymnasiet siden 1994, og før det på handelsskole og aftenskole.

Danske elever på besøg i Granada
Spanske elever på besøg i Danmark